eller stabur. Naar derfor en gaard kaldes Loftstue eller Lofthus, maa det være fordi det har staat et særlig merkelig loft der. Naar vi saa dertil finder, at begge de her nævnte gaarder har været tingsteder, og at Loftstuen i Sandsvær er nabogaard til præstegaarden, saa maa vi ha lov til at slutte at det har faat sit navn av et høgeloft, som var gildestue like ens som paa Villand i Hovet i Hol. Det samme har vel ogsaa været tilfældet med »Loftstuen paa Haug« i Værdalen (j lofzstafuunni a Haughi), hvor det 13. mars 1334 blev holdt stevne[1]. Haug var tidlig i middelalderen kongsgaard og det stod en kirke dér, som dog ikke var sognekirke[2]. Jeg kan ikke skjønne andet end at »loftstuen« paa Haug har været en gildestue. Det er, tror jeg, tilfældet ellers hvor »stuen« eller »storstuen« (setstofa) nævnes som forsamlingssted[3].
Ogsaa andre stedsnavn vitner, tror jeg, om gamle gilder. Jeg har alt nævnt Gjestvang og Gjesthus. Magnus Olsen[4] har pekt paa Skaalvold i Støren (Søndre Trondhjems amt) og i Steigen (Ledingen sogn) og paa Skaale i Kvinnherred kirkebygd. Skaalvold i Støren er nabogaard til kirken og præstegaarden og Skaalvold i Ledingen likeledes til kirkestedet Leines, som cr en gammel storgaard[5]. Kvinnherred hovedkirke kaldes i middelalderen Skála kirkja efter kirkestedet Skaale (Skáli). Nabogaarden heter Vang (Vangr). Det ligger nær at tænke paa at Skaale har faat sit navn av en gammel gildeskaale (gildisskáli) dér, like ens som Gildeskaal i Nordlands
- ↑ DN. V n. 99.
- ↑ NG. XV, 151.
- ↑ Jfr. DN. IV n. 882 (1442): j stofwnne a Wansyne (Vanse paa Lister). IV 966 (1468): j setstofwonne a Wansyne (»i storstuen paa Vanse«; DN. IV n. 268 (1342): j setstouonne a konongs iordenne a Steini (Byneset); her holder 12 mand stevne, mens almuen er forsamlet ved kirken.
- ↑ Kultminder, 150 anm. 1.
- ↑ NG. XIV, 242, XVI, 250 f.
