amt. Det saaes ogsaa tidligere store hustomter ved kirken[1].
Som vi har set, er det særlig i Gudbrandsdalen og paa Hedemarken flere gildesteder, hvis hus ogsaa var tingsteder. Gildisvǫllr i Ringebu, Gildabú (Gillebu) i Øier og Gildalundr (Gillund) i Stange. I Vaage var tingstedet paa Holdbø. Jeg har alt nævnt, at dette navn lettest forklares som et oprindelig Hǫldabœr (av hǫldr, m. »odelsbonde«) og at denne »odelsbøndernes gaard« visst har været gildestue like ens som Holdhus (Hǫldahús) i Haalandsdalen (Søndre Bergenhus), nabogaard til Haugevold, som før var kirkested. Til den samme gruppe maa ogsaa flere andre navn henføres: Tegneby (Þegnabýr) i Skjeberg, nabogaard til Guslund, hvor det som navnet viser i hedensk tid var en helligdom, og hvor det i middelalderen var tingsted (s. 103 ovenfor), og Tegneby paa Ordost i Bohuslen, kirkested og ting; begge navn er dannet av þegn »fri mand» (i mots. til træl. Videre maa nævnes Bondhus (Bóndahúsar), en del av Vikør præstegaard, og flere navn som er dannet av ljóðr, lýðr »folk, samlet folkemasse«. I Rvgge i Smaalenene har vi Lyby (Lydeby 1478), i middelalderen tingsted, nabogaard til den gamle Leikarvold Løken (Leikvin)[2]. Paa Nesodden, som nabogaard til præstegaarden, ligger Los (*Ljóðhúsar). I Urskog laa tidligere en gaard av samme navn[3]. Videre har vi, som for nævnt (s. 124), Lyhus i Brunlanes, nabogaard til Manvik, Los i Borre, nabogaard til den gamle helligdom Gusland, og Ljóðhús(ar), tæt ved præstegaarden i Bø i Telemarken.
Alle disse navn har som første led et ord som betyr »bonde, fri mand, folk« ell. lign.; sidste led er et ord for »hus« eller »gaard«. Det hele maa være navn paa hus,
