navnet Skógabergdrykkja. Som bekjendt er det rundt om paa landet i Norge endda saakaldt »bidlag« eller »beelag«. Ordet oversættes av Ivar Aasen med »Naboskab eller Kreds, hvis Indbyggere deeltage i hverandres Gjæstebud; altsaa: det Distrikt, i hvilket man indbyder Gjæster». Især paa Vestlandet er disse »bidlag« faste krinser[1]. I Telemarken kaldes de »grannelag«. Disse grannelag har sikkert i ældre tider været fastere sammenknyttet og hat flere pligter end at bede folk til gjestebud og gravøl. De svarer nøie til de tyske »Nachbarschaften«. Om disse siger en tysk forsker[2]: »Die Dorfgemeinschaft, in ihrer ältesten Art zugleich Sippengemeinschaft, seit der Völkerwanderung aber aufgelöst und hin und wieder mit dem Wirtschaftsverband, der Markgenossenschaft, identisch, als geselliger Verband noch heute unter dem Namen Nachbarschaft in einigen Gegenden erhalten. Als wichtigste gesellige Pflichten gelten bei ihr: Teilnahme am gemeinsamen Jahresgelage und Grabgeleite für jedes verstorbene Mitglied«. Gilde og »Nachbarschaft« er efter de fleste forskeres mening bare to navne paa samme sak. »Gilde und Bauerschaft waren ursprünglich identisch, haben sich aber sehr häufig gespalten in 1. politische und wirtschaftliche Landgemeinde und 2. soziale und religiöse Nachbarschaft oder Gilde«[3].
- ↑ Efter meddelelse av Magnus Olsen.
- ↑ Siegfried Sieber, Nachbarschaften, Gilden, Zünfte und ihre Feste I (Archiv für Kulturgeschichte XI, 455).
- ↑ Sammesteds, s. 470 og henvisningerne der, særlig til arbeider om gildevæsenet i Westfalen, hvor bondegilderne har holdt sig ned til vore dager. Minde om en anden slik »samdrykkja« som Skógabergdrykkja har vi, tror jeg, i Povel Huitfeldts Stiftsbog eller Fortegnelse over Kirkernes Jordegods i Oslo og Hamar Stifter (1574–1577. Her heter det (164 b) om gaarden Faukal i Hof sogn i Østre Toten: Fokool i Hoffsringh. Hofsringr er her navn paa Hof sogn eller en del derav; ringr betyr »ring, krins«.
