Omtrent samme betydning som samdrykkja har skytningr.
Som naar det i den før nævnte retterbot av 1295
hvori Eirik Magnusson forbyr gilder i Bergen, heter:
vtan skytningar vilium ver at halldezst æftir fornnum sidvanda.
Eller naar lagmanden i Jemtland og 3 andre
mænd 23. jan. 1348 lyser et gaardsalg i Ragunda paa
følgende vis: Ver viliom þæt ollum monnum kunnight gera.
att ver varom þær hia hørdom ok saum aa ok morge adre
gode men. a Ræwndum j sezstuwnne Pala a Berghe ...
att þeir hældo hondom saman ... Varo þesser men skøtninga
vitne (2 mand nævnes)[1]. I Ragunda synes skytningr
og gildi at ha været identiske[2]. Det ligger efter dette
nær at tænke paa at det har været et slags gilde, som
har git navn til Skjøtningberg i Lebesby i Finmarken
Her stod det før en kirke, som var hovedkirke i 1589.
I 1694 heter det: »Her staar hovedkirken, hvor præsten
og en del borgere og mange bønder har boet. Har været
et aparte stort thingsted; nu bor her kun 7 mænd«[3]
Vi har av det foregaaende set, at gilder i en eller anden form, enten under navnet gildi eller under andre navn, fandtes i nær sagt hver bygd i Norge. Om hvorledes de norske gilder var indrettet, har det været skrevet saa meget, at jeg her ikke skal komme nærmere ind paa dette. Av de faa efterretninger vi fra senere tid har om bygdegilder, synes det som om gjæstebudet her som ved bondegilderne i Tyskland har traadt i for-
