grunden[1]. Interessantere er det at gildesvolden eller gildeskaalen næsten overalt synes at ha været tingsted eller stævnested for bygden. Nordenfjelds er dette tilfælde med gildesvangen i Aalen ifølge brev av 1. juli 1881. 26. juni 1433 holdt erkebiskop Aslak Bolt »samtale med hele almuen over hele Herøy præstedømme« i gildestuen paa Herøy. 7. juni 1344 tar lagmanden i Jemtland og ombudsmanden dér vitneprov om et drap »i gildeskaalen« paa Refsund. I Gudbrandsdalen var, har vi hørt, Gildisvollen i Ringebu heraðsstefnubœr (gaard, hvor herredstinget holdes), og i Stange paa Hedemarken bruktes gildestuen paa samme vis.
Paa Vestlandet maa det ha været like ens. Onarheim var ett av mittpunkterne i Sunnhordeland. Onarheimstinget blev søkt fra vide kredse. Saaledes lyste Erling Skakke vaaren 1165 i Bergen at han vilde fare syd til Onarheim til gangdageting, men drog isteden nord til Nidaros og kom uventet over Trønderne[2]. »Gangdagene« kaldtes, vet vi, de tre dagene før Kristi himmelfartsdag. Ved denne tid og ved pinsetid er flere brev utstedt paa Onarheim[3], og Onarheim var i det hele offentlig stevnested[4]. Et sted, som nu ikke længer kjendes, i Onarheims sogn, kaldes i 1610 Thingstedt[5]. Med dette hænger det sammen at Onarheimsgildets segl i 1344 blev brukt som offentlig segl av bønderne i Sunnhordeland. Da Haakon Haakonsson i 1217 blev hyldet i Bergen, optraadte Sigurd av Onarheim paa Gulatingsmændenes vegne og hilste kongen og Skule jarl (Þá stóð upp Sigurðr af Ónarheimi af hendi allra Gulaþingsmanna, ok fagnaði
