steder (kanske de fleste) ogsaa var gildeskaale. Alle frie mænd i bygden var jo ogsaa medlemmer av gildet. Slik var det rundt om i de germanske lande i middelalderen. Om Tyskland heter det i en avhandling, jeg før har nævnt: »Je wohlhabender die Gilde war, desto eher konnte sie sich ein besonderes Gildehaus erwerben. Wo die ganze Gemeinde mit der Gilde identisch war, wie in kleinen Dörfern, ist Gildehaus und Gemeindehaus oft dasselbe«[1]. Men spørsmaalet er: Hvor gammelt er dette? Hvor gamle er gilderne i Norge? Otto von Friesen har fremdraget en svensk indskrift fra Bjälbo i Östergötland, hvori ordet gildi »gildebror« nævnes. Indskriften er ældre end 1050, reist av drengjar »kjække, unge mænd» og sandsynligvis hedensk[2]. Sagaerne fremstiller det vel som om Olav Kyrre indførte gilderne i Norge. Saaledes heter det i Heimskringla: »Óláfr konungr lét setja Mikla-gildi í Niðarósi ok mǫrg ǫnnur í kaupstǫðum, en áðr váru þar hvirfings-drykkjur«[3]. Men disse ord gjælder bare byerne; de siger intet om landet. Desuten er hvirfingsdrykkja og gildi i virkeligheten bare forskjellige navn paa samme sak, saaledes som alt Fritzner har vist[4]. Sagaerne kalder selv medlemmerne av Miklagildet for hvirfingsbrœðr. I Danmark bruktes ogsaa hvirring (ell. høring) som navn paa flere gilder[5]. Hvirfingsdrykkja oversættes med »Drikkelag hvortil Deltagerne selv ydede sine Bidrag« (Fritzner). Slike drikkelag eller gilder nævnes uttrykkelig i sagaerne før Olav Kyrres tid. Saaledes siger Ølve paa Egge i
- ↑ Siegfried Sieber, Nachbarschaften, Gilden, Zünfte und ihre Feste (Archiv für Kulturgeschichte XI, 481).
- ↑ Fornvännen 1911, s. 113 ff.; jfr. min avh. om »Altschwedische Gilden« i Vierteljahrschrift für Sozial.- u. Wirtschaftsgesch. XI, 144 ff.
- ↑ Saga Óláfs kon. kyrra k. 2 (Heimskringla, utg. ved Finnur Jónsson) III, s. 226.
- ↑ Ordbog II, 141 (under hvirfingsdrykkja).
- ↑ Danmarks Gilde- og Lavsskraaer I, 83, 216.
