Olav den helliges saga[1], »at þeir hǫfðu øngar veizlur haft þat haust, nema gildi sín eða hvirfingsdrykkjur, en sumir vinaboð«. Her er, ser vi, ogsaa gildi og hvirfingsdrykkja navn paa samme sak, og det kan neppe tviles paa at med gildi menes de senere gilder, som blev holdt i forbindelse med blotfesterne[2]. Gildet paa Gildvangen under Ramstad i Nordre Trondhjems amt maa ha været slik en hvirfingsdrykkja, og det er, som før nævnt, utvilsomt hedensk. Navne som Gildisvangr og Gildalundr viser ogsaa i sig selv tilbake til hedensk tid[3]. Jeg kan ikke bevise det, men jeg tror, at gildet paa disse steder (paa Gildvangen, i Nærøy, paa gildesvangen i Aalen, paa Gillund osv.) fra først av har hat sine møter under aapen himmel, paa vangen eller i lunden. Ellers vilde møtestedet dér som andetsteds være blit kaldt Gildaskáli, Gildihús ell. lign.
Vi har nævnt gildet paa Onarheim i Søndhordland og sammenhængen mellem gildet og tinget dér (s. 131). Denne sammenhæng gaar uten tvil tilbake til hedensk tid. Onarheim, som endda er kirkested, var sikkert alt i hedendommen et kultsted. Her blev Njord dyrket like ens som himmel- og krigsguden Ty blev dyrket paa nordsiden av øen, hvor bl. a. navnet Tysnes minder om ham[4]. Tysnesøen har tre ganger skiftet navn. Magnus Olsen har vist, at den i forhistorisk tid het Ón (derav navnet Onarheim). Men fordi Njord særlig blev dyrket paa øen, blev den kaldt Njarðarlǫg. Sidste led i dette navn forklares
- ↑ 1036 (Flateyjarbók II, 1851).
- ↑ Se min utredning i Vierteljahrschr. f. Sozial.- u. Wirtsch.gesch. XI, 154 f.
- ↑ Jfr. Kultminder, 143 ff., 150, 160.
- ↑ Jeg synes ikke det ligger nær med Magnus Olsen (NG. XI, 182) ogsaa at søke mittpunktet for Njordsdyrkelsen paa nordsiden av øen. Onarheim var i middelalderen mittpunktet paa øen og det maa ha været fordi den hedenske hovedhelligdom stod der, paa hovedgaarden, »heimen« paa øen.
