daemonum, quas vulgo talmascas dicunt‘ benutzte. Talamasca bedeutet nach Schade altd. Wb. larva, monstrum, Maske. Wir haben hier offenbar ein Jul- oder Fastnachtsgelage vor uns, das teilweise römische Einflüsse aufweist (Tänzerinnen), teilweise altheidnische Gewohnheiten bewahrt (Masken), dazu aber als dritten Bestandteil schon das Christliche fügt, indem man statt Njörd und Frey dem heiligen Stephanus Minne trinkt, dessen Jahrestag (26. Dezember) ja mit dem Julfeste zusammenfällt.«
Ved de store høstblot til ære for Frøy var ungdom av begge kjøn tilstede og drak hverandre til to og to, eftersom parrene ved lodtrækning blev ført sammen. Til et slikt høstblot tænker Magnus Olsen sig at Eddakvadet Skírnismál er digtet[1]. Adam av Bremen fortæller at det ved de store blotfester i Upsaler, som var Frøysfester, blev fremsagt vekselsanger og drukket minner (like ens som ved gilderne); Adam kalder dem uhøviske og vil derfor ikke gjengi dem[2]. Alt dette tyder paa sammenhæng mellem gilderne og dyrkelsen av Vaneguderne. Paa Ramstad og Gildvangen er ogsaa Njord og Frøy blit dyrket. Njardøy betyr »Njords ø«. Derfor tror jeg at Njardarlǫg fra først av har været navn paa den krins, hvirfingsdrykkja eller samdrykkja, som hadde sit møtested ved Njordhelligdommen paa Onarheim. Paa samme maate er det gaat til at Frøyslǫg blev navn paa en grænd i en liten sidedal i Sogndal i Stavanger amt, hvor den gamle samdrykkja ved Freyshelligdommen endda mindes i gaardnavnet Frøitlog[3].
- ↑ Maal og minne 1909, s. 32.
- ↑ Descriptio insularum Aquilonis, c.27: Ceterum neniae, quae in eiusmodi ritu libationis fieri solent, multiplices et inhonestae ideoque melius reticendae.
- ↑ NG. X, 9 f. Paa samme vis skulde ogsaa Tislauan (*Týslǫg) i Melhus, Søndre Trondhjems amt, fra først av være navn paa en samdrykkja ved en Tyshelligdom (NG. XIV, 279).
