P. A. Munchs Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge i Middelalderen, fra 1849, er fremdeles den eneste haandbok, vi har í Norges historiske geografi, og den er, som det ofte har været fremhævet, nu meget forældet. Diplomatariet, Norske Regnskaber og Jordebøger, Norske Gaardnavne og flere andre publikationer har bragt frem en mængde nyt stof, som Munch ikke kjendte, og arbeider som f. eks. Tunbergs Studier rörande Skandinaviens äldsta politiska indelning, Magnus Olsens Hedenske kultminder i norske stedsnavne o. fl. har bragt nye synspunkter. Styffes Skandinavien under unionstiden er endnu i den siste utgaven (fra 1911) meget litet tilfredsstillende, og det er derfor et paatrængende behov for norsk historisk forskning aa faa en tidsmæssig haandbok paa dette omraade.
Behovet føles like sterkt i Danmark og Sverige, og det vilde ligge meget nær aa søke det tilfredsstillet ved skandinavisk samarbeide – planer for et slikt samarbeide har da ogsaa været foreløbig drøftet mellem nordiske historikere, men indtil videre er de dog stillet i bero. Slike omraader som Skaane, Halland, Blekinge, Gotland, Baahuslen, Herjedalen og Jemtland kan naturligvis best
