værende Raade station. Dengang maatte nødvendigvis »Onsøfjerdingen« høre til Onsø; først efterat vandet var faldt kunde man falde paa aa lægge den over til Raade. Med andre ord: skibredeinddelingen bygger her paa forhistoriske naturforhold, sogneinddelingen paa nutidens og er altsaa yngre.
Vemme skibrede omfattet Hovin, Spydeberg, Heli og Skiptvet sogn. Ingen naturlig grænse skiller mellem dem; det er sammenhængende bygd hele veien, mens de derimot er skilt fra omverdenen ved Glommen mot øst og øde skogaaser baade i nord, vest og syd. – Lignende er forholdet med Freyland skibrede, som omfattet Baastad, Trøgstad og Askim; ogsaa her gaar bygden i et, avgrænset tydelig mot nabobygdene; bare mot syd, mot Heggen (Eidsberg) kan grænsen kanske delvis sies aa være litt vilkaarlig.
Skjeberg skibrede bestaar av Skjeberg og Ullerø sogn, som gaar helt i et og er tydelig avgrænset baade mot vest, nord og syd; i sydøst derimot er den nuværende sognegrænsen mot Ingedal helt vilkaarlig, uten støtte i naturforholdene, og sognegrænsen i middelalderen løp som nu – det vet vi med sikkerhet. Skibredeinddelingen løp imidlertid litt anderledes, idet gaardene Guslund, Rønneld og Prangerød hørte til Skjeberg sogn, men til Ingedal skibrede, og netop mellem disse gaardene og resten av Skjeberg sogn strækker det sig en ikke høi, men brat og uveisom skogaas, en av de mest utprægede naturlige grænselinjer i det ellers saa flate terræn; navnlig for gaardene Rønneld og Prangerød er det ved første blik paa kartet tydelig, at de har sin naturlige kommunikation nedover til Ingedals hovedbygd.
Id skibrede omfattet Id og Enningdalen, Asak og Rokke sogn og den østligste del av Berg, dalføret omkring den lille bækken som falder i Iddefjorden litt utenfor
