Rød (liderne Remmen, Østgaard og Torp); resten av Berg hørte til Ingedal skibrede, som desuten omfattet Ingedal sogn og som nævnt en del av Skjeberg. Paa grænsen mellem Ingedal og Id skibreder kan man imidlertid, saavitt jeg skjønner, ikke si med sikkerhet om skibredegrænsen eller sognegrænsen er den naturligste. Og for de øvrige skibreder i Smaalenene har vi ikke middelalderlig materiale til aa følge skibredegrænserne i enkeltheter. –
Ved siden av de gamle skibredenavnene er der i Smaalenene ogsaa en del andre ældgamle bygdenavn, saaledes Eid (det nuværende Askim, altsaa en del av Freyland), Tesal (den vestlige del av Raade), Lysedal (Hovin sogn i Vemme), Jalund (Jeløen i Varna) og en del grændenavn; men de betegner allesammen mindre omraader end de, det her gjælder, og krysser aldrig den større inddelingen.
Efter det, vi har anført, kan det neppe være tvil om, at skibredeinddelingen i Smaalenene gaar tilbake til forhistorisk tid, mens sogneinddelingen ikke kan være ældre end 12–13 aarh.
Kanske har de senere skibreder oprindelig været særlige riker, som det heter om Varna i Snorres Ynglingasaga, som her aapenbart bygger paa Ynglingatal[1].
Skibrederne i Smaalenene stemmer saaledes med den heredsdelingen vi har funnet over resten av Østlandet, deri at de i sine grænser bygger paa naturforhold, ikke paa folkemængdens aritmetiske forhold el. l., at de omfatter forholdsvis smaa omraader og at de aapenbart – omend kanske med et andet fællesnavn end netop »skibreder« – gaar tilbake til forhistorisk tid; i akkurat de
- ↑ Stedsnavnene viser, at kongeriket Varna har hat sit tingsted ved Lyby, sit hedenske kultsted straks søndenfor ved Ryggihof og Vang og sin krigshavn endda litt længer syd, ved Ror og Rosnes ved Kurefjorden.
