jernalder; i kystdistriktene derimot (resten av amtet undtagen Haabøl som ikke bør regnes hit) er det 309 og 95. – altsaa over tre ganger saa mange fund fra ældre jernalder som fra yngre[1]. – Med andre ord, fundene viser os en vældig tilbakegang i de ytre distrikter fra ældre til yngre jernalder – vistnok baade absolut og navnlig i forhold til de andre.
Amanuensis Jan Petersen har gjort mig den store tjenesten aa gjennemgaa oldsakssamlingen for aa kontrollere og supplere den av amanuensis G. Mørck forfattede tabellen hos Helland, og hans resultater svækker rigtignok denne slutningen adskillig[2]. For det første er der gravet mere systematisk i de ytre bygder end i de indre, og det er derfor aa vente, at tallene fra de ytre skal være større. Dernæst er dels nye fund kommet til, dels er en hel del saker (bryner o. l.) saa umulige aa datere, at de ikke kan tas med ved optællingen, og mens talforholdet i de ytre bygder ifølge Petersen blir omtrent som hos Helland, bare endnu mer tilspisset – nemlig 376 og 93 – blir det derfor i de indre bygder noget anderledes, nemlig 71 og 10; altsaa ogsaa her overvegt for ældre jernalder, men rigtignok meget svakere end i de ytre (i de ytre er forholdet 404,3 : 100; i de indre 177,5 : 100). Sterke forbehold maa derfor tas ved slutningene; men det indtryk blir dog sittende igjen, at de ytre bygdene i ældre jernalder var langt tættere befolket end de indre, men at denne overvegten var langt mindre markert i yngre jernalder.
Naar vi nu husker paa, at de ytre skibrederne bare er halvparten saa store som de indre, ligger det nær aa slutte, at inddelingen maa være kommet istand paa et
