Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/338

332

SMAASTYKKER.

pines og plages og aldeles uchristelig behandles, for dereses egne og allene I et og alt selv for Voldte Gyselige afskyelige uchristelige uretfærdige og ubillige behandlinger etc. hvilket kan og tillige skiærer en Sand tro og Redelig Patriotismer, til inderste marv og ben at saadant kan skee saavidt som skeed er; – Men vil jeg nu stadelig haabe – og troe at den allerhøypriseligste Retvise milde og naadige Konge og Kronprintz saavel som Retsindig og ædelmodig Mellem Væsen Samt mine kiære troe og Redelige etc. Lands-Mænd, forebyger at saa aldeles Til for mælt, uhørte Misbrug ikke tillades længere eller Videre at gaa I svang og udbrede sig, til og for alt for Mange 1000de aldeles uskyldige derover og fore skulde blive Ruinerte ødelagte og qvalte af og for før melte uretfærdigheder og ubilligheder etc. og same har vist for aarsaget alt for Meget af andførte elendigheder og lidelser etc., og jeg kan ikke nægte fore at dette falder mere en forunderligt at jeg ikke lige saa vel kan faae svar fra min kone som dere da jeg dog ser af deres skrivelse, at dere har talt med hende. Og ligesaa falder og skriften i sig self mig noget mistænkelig, da jeg andser same for god til baade skrift stil og bogstavering etc., og lige saae at ikke mere En eneste haand findes under same for uden mange flere ting – Men andfæng alt dette om det en og var mere afskræker mig dog ikke fra at give Tienestelig giensvar og det i allerstørste hastighed, thi en stærk troskab Kiærlighed og Retsindighed særdeles i en god Redelig og Sandfærdig affærie kan Ingen ting af skrække eller forhindre same standhaftige Temperamente etc. Og om nu og same forhen saa vel som dette havde faldet og falt i mine aabenbare finders hænder vilde jeg dog ikke tage mig det allerminste nær derfore men Tilstaae alle ting Rent ud, thi jeg har ikke skrevet mere en allene noget af Sandheden om det mig og bønderne med flere tilføyende. Og har jeg og der for uden baade skrevet og talt langt mere om same paa vedkomende stæder, og i de dele og henseender løber jeg min bane frimodelig fræm, og frygter eller afskrækes ikke derfore om en og de allerstørste og stærkeste optænkelige lidelser pinsler ia den utaaleligeste og forsmædeligste død stod mig for øyne og øren frafalder jeg aldrig et eneste ord ia ikke en Tøddel, af alt hvad jeg paa alle tiider stæder og ved alle leiligheder haver om dene Sag talt skrevet og