utlandet. At undersøke denne tilbakegang og grundene til den er en av de vigtigste opgaver i vor historie.
Men først trænges det at landet vort blir ordentlig undersøkt, alle gamle navn paa støyler, akerteiger, plasser osv. optegnet og alle gravhauger, bygdeborger og andre faste fornlevninger tat rede paa. Før det blir gjort, er det uraad helt sikkert at fortælle om hvorledes Norge er blit bygget ned gjennem tiderne. Denne lille avhandlingen er bare et første forsøk. Det er væsentlig om de store nyrydningstider i vikingetiden og i aarhundrederne nærmest forut og i middelalderen jeg i det følgende har tænkt at tale.
Efter nedgangen i den førromerske jernalder i de sidste aarhundrederne før vor tidsregning tok folkemængden paany til at vokse; især tiltok den sterkt i de sidste aarhundrederne før vikingetiden. Overbefolkning var sikkert en av de vigtigste grunder til vikingefærderne, da Nordmænd grundet riker og nybygder rundt om i Vesterlandene og satte bo paa Island, ja til og med paa det fjærne Grønland. – Alt paa 600- og 700-tallet var de kommet til Færøerne, Hjaltland og Orknøerne. – »Da byggegedes«, siger Snorre, »Jemtland og Helsingland, men dog var begge forut delvis bygget av Nordmænd«[1]. Til 800-tallet satte ogsaa sagnet den første bygd i Herjedalen som skal ha navn efter Herjulv Hornbrjot, som var merkesmand hos Halvdan Svarte[2] Det var dog ikke bare utenlands at Nordmænd bygget i denne tiden, det var likesaa meget i vort eget land. I hver bygd blev det i de sidste aarhundreder av folkevandringstiden og i vikingetiden, med et rundt tal mellem 600 og 1000 e. Kr., tat nyt land op til dyrkning og nye gaarder lagt. Vi kan
