I Lesje laa før i tiden en gaard som het Kýreimr; navnet lever nu bare i grændenavnet Kjørem. Den maa ha været en av de ældste gaardene i Lesje; det viser endelsen -heimr; de gaardnavn som ender paa -heimr, sættes til tidlig i folkevandringstiden, ja kanske endda før. Nu er Kjørem skiftet ut i 8 matrikelnumere med flere bruk. Mellem de gaarder som er deler av det gamle Kjørem eller Kýreimr, er Rolstad (Róaldsstaðir) og Kollungsstad; begge navn viser tilbake til vikingtiden[1]. Paa nordsiden av Fetveittjønn i Bøgrend i Vinje ligger tre støyler, Auvinstøyl, Aslemstøyl og Saavi-steyl. Aslemstøyl ligger litt oppe i lien straks ovenfor Auvinstøyl og hører nu til Aarhus, men hørte før til Fetveit[2]. Auvinstøyl hører til nabogaarden. Navnene viser at Auvinstøyl og og Aslemsteyl har været gaarder som siden er nedlagt og blit støyl. De maa være mellem de aller ældste gaardene i Vinje. Auvin er sammensat med vin »græsgang«, som danner det ældste lag i vore gaardnavn. Det minder om Auen (opr. Auðin) i Enebak i Akershus amt, som Oluf Rygh forklarer som en sammensætning av audr »øde« og vin[3]. Aslem er mulig sammensat av mandsnavnet Atli og heimr (jfr. Aslestad opr. Atlastaðir). Jeg tænker mig at gaardene i tidens løp er flyttet længer ned i bygden og at Fetveit oprindelig har været en part av Auvin eller Aslem. Fetveit maa dog ogsaa selv være en meget gammel gaard, fra vikingetiden eller ældre.
Sammenligner vi gaardnavnene med jordfund og gravhauger som er bevaret, saa finder vi at en stor del av vort land alt i vikingetiden var næsten likesaa godt bygget og opdyrket som i vore dager. En bygd som Søndre
