vis meget sterkt befolkede, og dette Forhold holdt sig meget længe, ialfald til Begyndelsen af 17de Aarh. Navnlig var Øens nordligste Del, Andenes, tidligere et meget sterkt befolket Sted og havde efter gamle Skattemandtals Vidnesbyrd i 16de Aarh. en meget større Befolkning end nu«[1],
I dalene inde i landet stammer den nuværende bebyggelse mest fra nyere tid. Om Hatfjelddalen, bygden rundt det store Røsvatten, heter det i »Norske Gaardnavne, Nordlands Amt« (s. 86): »Herredet er gjennemgaaende en ny bygd. Af dens 87 Brug i den nye Matrikel er kun 16 opførte i Matrikelen af 1843, adskillige er ikke over en Menneskealder gamle«. Men heroppe rundt sydsiden av Røsvatten har konservator Th. Petersen i Trondhjem fundet flere gravhauger, som viser at det her har været bygd i hedensk tid. Den nævnes ikke i skriftige kilder fra middelalderen og maa tidlig være blit fraflyttet og lagt øde.
Den faste bebyggelse maa ogsaa i vikingetiden ha strakt sig længere nord end den gjorde senere i middelalderen. Da Haakon Haakonsson i 1240 bygget kirken paa Trums eller Tromsøy, fandtes ingen bofaste Nordmænd eller bumænd nord for Malangen. Kirken blev kaldt ecclesia S. Mariae de Trums iuxta paganos (den hellige Marias kirke i Trums mellem hedningerne«)[2]. Malangen skiller, heter det i Rimbegla, et islandsk geografisk og astronomisk skrift fra denne tid, »mellem bu-
- ↑ Norske Gaardnavne, B. XVI, 405. Hr. Andreas A. Larsen, en 60 aar gammel mand, fortalte mig februar 1916 paa Tromsø at paa Andenes skulde man i 1912 mitt inde i byen grave efter vand. Først kom de til almindelig jord, saa til en hvit ring av sand om den fordypning som de grov, saa var det et lag jord, derunder sand og tilslut paa ca. 3 meters dybde blev det fundet et lag komøk, omkr. 20 cm. dypt.
- ↑ D.N. I n. 113 (s. 103).
