allesammen fra Agder, Raabyggelagen og Vesttelemarken (med et par enkeltstaaende utløpere østover til Bamle og vestover til Jæren); men i brevene fra disse distriktene fra det 15 og 16 aarh. er formularen til gjengjæld paa det nærmeste konstant.[1]
Det eneste administrative organ som kan ha omfattet netop denne delen av landet, maa være en lagmand, og vi kan derfor med stor sandsynlighet hævde at det selvstændige lagmandsdømme som ialfald siden bar navnet Agdesiden, senest maa være dannet i begyndelsen av det 15 aarh. og ikke – som Brandt antar – først i begyndelsen av det 16. Det er derimot, saavitt jeg ser, ikke noget i veien for at Agdesidens lagdømme kan være endnu ældre, og meget taler for at det gaar endnu 100 aar tilbake i tiden. Lagtinget paa Avaldsnes nævnes alt i 1322, og lagmanden der bærer i 1340 titlen »lagmand i Ryfylke« (D N VIII 132), en titel som vilde være lite rimelig om hans distrikt ogsaa omfattet Agder, Raabyggelagen og Vesttelemarken; det tør derfor være rimelig at Agdesidens lagdømme er like saa gammelt som Ryfylke lagdømme, Skienssyssel lagdømme og de andre særskilte lagdømmene fra slutten av det 13 eller begyndelsen av det 14 aarh.
Edv. Bull.
- ↑ Prof. Liestøl meddeler mig, at det i Mandalen – altsaa indenfor dette omraadet – fremdeles lever en forestilling om, at jorden hviler paa fire stolper; somme tror, at det er mange stolper, og at en brænder hvert aar; naar den siste er brændt, kommer dommedag. – Kanhænde det er en sammenhæng mellem denne tro og den formelen, som her er behandlet.
