Denne siden er ikke korrekturlest
OM HVORLEDES NORGE VAR BYGGET I VIKINGETID OG MIDDELALDER.
SPREDTE STUDIER FRA VORT LANDS BYGNINGSSAGA.
AV ALEXANDER BUGGE.
(Fortsættelse).
Gulatingsloven og Frostatingsloven nævner nydrydninger
mere i forbigaaende og tænker sig dem mest gjort
i kongens almenning[1]. Dog kjender Frostatingsloven
ogsaa nyopdyrkede gaarder (nylendi) i utmarken, der man
skal bede den bonde som eier jorden om at utføre alle
budsendinger[2]. Mere oplysende er Eidsivatings kristenret;
dér heter det (I k. 15): »Men de som sitter paa stokkland
(a stoklanndum)[3] skal selv faa sig alle kors og alle
bud. .... De er her ikke pligtige til at fare til ting,
uten biskopens aarmand sender dem bud i sin bygd«.
Først paa 1200–tallet tar lovgivningen sig mere almindelig
av nyrydningene. I Haakon Haakonssons indledning
- ↑ Gul., k. 145: Men om bygd gjøres i almenning, da eier kongen (En ef bygð gerizt í almenningi, þá á konungr). Frost. XIV k. 7 taler om »ihændehaver av jord, som er dyrket i almenning uten kongens lov« (hanðhafi at jǫrðu þeirri er í almenningi hefir verit gǫr at úleyfi konungs) og XIV k. 8 om at »kongen kan bygsle almenning hvorsomhelst han vil« og om hvorledes indmarken her skal indhegnes.
- ↑ Frost. II k. 23: En á nýlendum ǫllum innan stafs beiði sá bónda boðgreizlu er jǫrd á.
- ↑ Rydningsland blev kaldt stokkland, fordi store stubber av borthuggede trær almindelig stod igjen.
