Ved Haglebuvatn er ellers en stor sætergrend; rydningen blev derfor gjort i almenning, og rydningsmændene fik stadfæstelse av kongen og maatte »rydde halvt til sig, men halvt til kongen« (rydiæ halfft ser, en halft kongen giøra)[1].
I 1309 makeskifter hr. Assur Jonsson 5 øresbol i Tom i Raade til Gunnar Ambesson imot 12 øresbol »i den rydningsplassen som ligger ved Askjumskogen i Aas kirkesogn paa Follo« (j Ruðstað þæim er ligger viðr Askeims mork j Ass kirku sokn a Follo)[2]. Mulig menes Rustad i Aas[3]; men uttrykkene viser at den i 1309 endda ikke var blit rigtig gaard; desuten er det nær Askjum flere ruð-navn, saa det tør være at det er hele nyrydningen i Askjumskogen som menes[4],
Til omkr. 1300 sætter ogsaa »Hamar krønike« den store rydningstiden paa Hedemarken. Det heter dér under omtalen av Ingjald [Ingevalder] som var biskop 1305–1314: »da bleff mesten alle de roddesteder [av gl. norsk ruðstaðr] baade paa Næes og flere steder giffuen vnder Hammer capitel, biskobps stoell, skolle oc commune, oc den tidt stod de vdi deris velmackt«[5]. Men nyrydningene fortsatte ogsaa efter denne tid og tør endda i 1320-aarene ha været noksaa almindelige. I 1328 blev bønderne paa nabogaardene Riser og Rygge i Hobøl forlikt om en omtvistet skog. Bonden paa Rygge skulde alene eie skogen og sjettedelen i den rydningsplassen som var bygget dér (ok settonghen i rudstadhenom þæim er byghdær var þær)[6].
- ↑ D.N. XIII n. 3, 4. 6, jfr. N.G. V, 206.
- ↑ N.G. II n. 98.
- ↑ N.G. II, 61.
- ↑ N.G. II, 60 f. Askjum har til nabogaard Haugerud, som nævnes i Røde Bog, 126. Rustad har til nabogaarder Torderud (nævnt i 1578) og Skuterud som alt nævnes i 1302 (D.N. I n. 93), men maa være ældre.
- ↑ Historisk-topografiske Skrifter om Norge og norske Landsdele, udg. ved Gustav Storm, 136.
- ↑ D. N. V n. 73.
