dar vatn og Faludals skogen. – Faludal er dalen langs Fuluelven, som forener sig med den fra Trysil kommende Ljør-elv og danner Vestre-Dalelven. Harmundar vatn er det nuværende Hormund- eller Hermundvatten straks østenfor Fuluelv; begge deler ligger i Serna, som dengang hørte til Norge[1]. Det var mænd fra Trysil som hadde tilegnet sig skogen og fiskeretten her. Mellem de bønder som nævnes, er Tarald a Sudrusum (d. e. Sørhus i Trysil)[2]. I 1389 bortbygsler biskop Øystein i Oslo gaarden Rød (Ruð) ved Alby paa Jæløen; bygselmanden skal ha den ene halvdelen frit og for den andre halvdelen om 3 aar betale to pund smør og om 6 aar 4 pund samt bygge en ny stue dér[3]. Gaarden skulde altsaa først nu ordentlig opdyrkes. – I 1395 sælger kongens ombudsmand i Telemarken paany »3 ødeliggende rydningsplasser« (III øderudæn), Vik, Visnes og Fiskaani i Birtedalen i Fyresdal[4]; det har altsaa tidligere været forsøkt rydning her, men den er blit opgit og forsøkes nu paany. – Vik og Visnes er endda gaarder i Nedre Birtedalen, men Fiskaani er forlængst forlat.
Vi ser av dette at nyrydning begyndte paa 1100-tallet og strakte sig helt ned til efter 1300, ja i nogen tilfælde helt ned til mitten av 1300-tallet, ja et par steder endda længer. Rydningene er paa 1300-tallet saa nye at ruð og ruðstaðr endda f. eks. i biskop Øysteins Jordebog fra slutten av aarhundredet bare er paa vei til at bli egennavn[5].
- ↑ D.N. II n. 237, jfr. P. A. Munch, Unionstiden I, 672.
- ↑ Norske Gaardnavne III, 332.
- ↑ D.N. V n. 340.
- ↑ D.N. V n. 368.
- ↑ Biskop Eysteins Jordebog (Den røde Bog), s. 841: j rudinu wp af intaku (Hjertums sogn, Bohuslen); s. 240: Fors vider Fænastada kirkiu h. annat øyris bool ok øyris bol af rudinu þær hia. – Fænastaða kirkia er Fenstad kirke i Nes paa Romerike; Fors er gaat ind under Øvre Valstad (N.G. II, 337 f.); noget Rud findes ikke som gaardsnavn her.
