under kirkens eiendommer paa Follo om Kikulsrud i Frogn (s. 243): Kietilsrudh i Frauna sokn alt er sumir kalla Bessarudh. Efter dette skulde Hallvardskirken i Oslo eie hele Kikulsrud i Frogn. Men dette var galt. Det var en nu forsvundet gaard Ketilsruð eller Ketjulsruð søndenfor Rustad i Aas som kirken eiet. Eieren av Kikulsrud anla i 1403 sak mot Hallvardskirken og provet at denne aldrig hadde eiet noget i gaarden hans, men at bonden paa Ketjulsrud svaret 1 sau i landskyld til Hallvardskirken. Om navnet paa denne gaard oplyses videre, at aa fyrnæmpdo Ketiulsrudhi budhi æin mader sem eeth Besse rauder, þui æiter þet Besso ruð[1]. Ofte hændte det ogsaa at ruðgaardene en tid fik et tillægsnavn, men at det saa atter mistet dette. Saaledes blev Øvre Rud i Høland paa 1300-tallet kaldt Arngerðarruð[2].
En sjelden gang vet vi ogsaa ellers litt om de mænd som har ryddet gaardene og som de har navn efter. I Kroer sogn i Aas ligger en gaard som heter Danskerud[3]. Den er utskilt fra nabogaarden Revaug og nævnes første gang i 1339, men kaldes da Danskæmansrud. Den er altsaa ryddet av en dansk mand, vistnok før 1280; til denne tid gaar nemlig vidneprovet av eieren Sigurder a Danskæmandrudi i 1339 tilbake[4]. Det kunde være fristende at gjætte paa at gaarden er ryddet av en av de dansker som fulgte Erling Steinvægg, Filippus Baglerkonge eller biskop Nikulas Arneson til Norge. I et par andre tilfælde kan vi sikkert identifisere rydningsmændene. I 1324 sælger en mand ved navn Vestmaðr Fugli 2½ øresbol i en nu forsvunden gaard i Lommedalen i Bærum ved navn Fuglaruð[5]. Han var muligens far til Haralder Væst-
