ningsmændene) som bor i rydningen nord i fra Jørstad og Gaustum« lot i 1320 paa herredsstevne paa Jørstad brødrene vitne, at »de før nævnte stokklændinger frit og paaklageløst hadde hat hele hagen som ligger ovenfor Faabergsrydningene helt fra sine utgaarder og op under Mælumsskogen like til Biorn Bassesøn og Trond, bror hans, bygget der paa rydningsstedet (j rudstadhe)«[1]. Gaardene i Rudsbygden er, ser vi av et arveskifte fra 1330[2], ryddet fra utmarken til de gamle storgaardene Bleiken og Gaustum, og bønderne her eiet fremdeles sin del i mange av de nyryddede gaardene, som i Lundgaard, Fliflet (Friðaflet), Raanerud, Besserud og det forsvundne Æstæinslid. Bonden paa Bleiken skulde efter arveskiftet ha den forsvundne Skittsaghulidæne og Roland (rudland?). Skittsaglien laa, ser vi av et brev fra 1437, like nord for Raanerud. Her blev det – sandsynligvis snart efter 1330 – bygget en gaard Skittsogharud som nu er forsvundet[3].
Hele den nyrydningen som ruð-navnene er et minde om, blev dels foretat i kongens almenniag. Dette var bl. a. tilfældet med de to nyrydninger vi før har nævnt øverst fra Eggedal i 1303 og formentes at være saa med den omtvistede rydningsplass Rustaden i Fiskum paa Eker. Almenningen i Vestmarkens sogn i Eidskogen som første gang nævnes i biskop Øysteins Jordebok (461) maa ogsaa ha navn efter rydning i almenning; like ved ligger ogsaa flere andre ruðgaarder, Klanderud, Rud og Langsrud[4]. Det almindeligste var dog at nyrydningene blev foretat fra de ældre storgaardene. I 1488 avhørtes det saaledes et tingsvitne som forklaret at Rudt (Rød) var rydningsbol «fra Hvitstein i Hobøl (at for:ne Rudt
