Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/468

Denne siden er ikke korrekturlest
462
ALEXANDER BUGGE.

(2 nyere). 2 Rydningen (1 ældre) Underbruk hadde g. n. 4, 8, 9, 16, 23–24, 30, 35, 37, 38, 39, 40 (Rua?). Underbruk var g. n. 4,1, 4,4, 8,1 (Frænderud), 9,2 (Rydningen), 24,3, 24,9, 30,2, 40 (?), 41, 48. Der kjendes 3 forsvundne navn, hvorav 1 mulig = g. n. 16.

17. Hjartdal har 116 matrikelnumere, derav 8 ruð-navn (hvorav 3 nyere – 1 fra efter 1700 – og 2 12-gaarder). Underbruk hadde g. n. 2, 7, 10, 12, 38, 46, 47, 54, 57, 58, 97, 109, 115, 116. Underbruk var g. n. 2, 7,6, 10,1, 32, 34, 47,2, 57, 58, 84,3, 84,6, 102, 107, 109, 114. G. n. 19,2 var støyl i 1477. G.N. VII 319 f. nævner 8 forsvundne navn, hvorav 5 i Tuddal. Mellem g. n. 52 og 53 nævner lensregnsk. av 1585 Wetting (jfr. Væting i Fyresdal). Desuten fortæller Landstad at det før var en gaard Breivatn (Breiðvatn) ved vandet av samme navn i Hjartdalsheiene nord for bygden. Endelig nævner traditionen at det var bygd i Grunningsdalen mellem Seljord og Sauland (se nedenfor).

18. Seljord har 149 matrikelnumere, derav 5 ruð-navn. Underbruk hadde g. n. 5, 14, 17, 24, 25, 32, 34, 47, 51, 52, 62 (Rui med Piper Rui), 66, 78, 80, 82, 87, 100, 107, 110, 113, 123 (Rui), 128, 130, 134, 136. 137. Underbruk var g. n. 4, 15, 26, 31, 37, 52,3, 55, 56, 75 (Kirkerud eller Kirkeluten), 78,1, 80,4, 82,2, 87, 107,2, 123,5, 189, 141, 142, 143, 145, 148, 149, I N.G. 344 f. nævnes 13 forsvundne gaarder, samt s, 322 »Sillegiord« (Seljugerði), en ødegaard vestenfor kirken som soknet har navn efter. I Grunningsdalen, en støylsdal mellem Seljord og Sauland (dalen begynder ovenfor Tvingelid og veien kommer ned ved Landsverk i Sauland) nævnes følgende gaarder (de øverste hører til Sauland): Smylemoen (uttalt Smýlimón, samme navn som g. n. 53,2 i Kviteseid, næppe ældre end fra senere middelalder), Borgli (Borgarlið, ældre middelalder?), Søylesæt (Søylusetr? av søyla »søle« og setr?) (navnet er fra middelalderen), Heddeli (jfr. Nissedal g. n. 44, av hellir m. »hule« og líð), Aastoul (*Árstǫðull? jfr. N.G. VII 470 og 264), Elseli (*Egilslíð??), Finnflatine (av finn en slags græs »finngras« [nardus stricta] og flati m. »flat strækning«), Slòkje (utt. slåkje) eller Sloka-garan,