og gik, da jeg spurgte, hvorledes hun befandt sig. Nu, Ingen af dem skal dø i Synden. Løvenskiold selv var misfornøiet med den kolde, stive Tone.«
En svenske, til hvem statsraad Petersen gjerne kom, var commandeurcaptein Richnau. November 1840 staar der i dagboken:
»Hos Richnau gik det studentikost til. Laget stod i Stora Societeten i et høist elegant Lokale. Jeg gjorde der Bekjendtskab med den vakre Præsident Vesterstrand, en yngre meget smuk og behagelig Mand Commerceraad Broselius, »Svenska Minerva«[1], der ligner Stiftprovst Munch men har et uendelig fult Ansigt og stedse kniber det ene Øie sammen, en godlidende Krigsmand Prip; den uhyre kloge og fiffige Biskop Heurlien (en Mellemting mellem Professor Sverdrup, salig Omsen og Direktør Stenstrup) m. fl. De 2 første sang udmærket smukt for os, tildels i Forening med Richnau og continuerede dermed om Punschebollen, hvor vi sad med vore Piber lige til Kl. 1 om Natten. Det var uendelig hyggeligt og muntert. Tilsidst kom jeg i Klammeri med »Minerva«, der gjorde Cour til mig, hvorover jeg ækledes og ligefrem udtalte mine Følelser qua Nordmand vis à vis til ham: Svenskerne blev bedrøvede over denne Vending, men maatte erkjende, at den ham vederfarne Behandling var vel fortjent. Det var især hans Bestræbelser for at hindre mig i at proponere en Skaal, idet han idelig afbrød min Tale, som irriterede mig. For Resten er dette den eneste Gang, jeg har seet Munterhed og Liv hos de
- ↑ Askelöf, redaktør av det mot Norge venlig stemte blad »Svenska Minerva«.
