almindelig kulturhistorisk interesse. I ett av dem lyser saaledes Erik Olsen, byfoged i Oslo, 26. febr. 1592 at han til Thaleff Byurszen (d. e. Talleiv, søn til Biug Heggtveit) og til Aslach Halffuorsenn (bror til Biug?) har utlevert »Ett hundrid Sex Och thredue Lod giortt Sølff Paa Biur *Hertuedz (d. e. Hectuedz) Vegnne Som en thiuff Haffde Stolid i fraa hannom och her i Oslou bye forløbidtt«. 136 lod »giortt« (d. e. forarbeidet) sølv er ikke litet og kunde nok lokke en tyv. Men selve tyveriet viser at det ikke kan ha været stort tryggere den gangen i fjeldbygderne end nu i vore dager da folk for det meste endda bruker at ligge med alle dørene aapne om natten.
Et andet brev fortæller om hvordan folk reiste i Vest-Telemark for vel 300 aar siden. Veiene var elendige, saa folk fór mest tilsjøs. Men ialfald for offentlige embetsmænd var det, ser vi, fast ordnet med baatskyss paa vandene i Vest-Telemark. 27. sept. 1599 skriver fogden Claus Claussøn fra Kviteseid til lensmand Talleiv Bjugsson i Laardal, dit han skal for at holde ting, og beder ham bl. a. si til »Adt *Skudz skiperen haffuer mig enn Baadt oc Roers karle tilrede strax som Steffnestuen er holden, Adt jeg kandt komme strax wdt samme dag«. Andre brev viser os hvordan folk gjennem lensmanden prøver at faa ind penger som de har tilgode i Laardal. Saaledes skriver i 1597 Rolv Amundsson paa Klever (i Saude) til Talleiv Bjugsson og ber ham, »Attj wille well giøre och Besla mig saa møgit som kand beløbe sig till ij Daller hosz Haluor Outte[1], som hand mig skyldig er for siuff pund Ost och it nytt lagen Som Jeg haffuer Sadt neder hosz hannom for it aar forleden, Huilcket ieg will vnnde hannom thett thilsammen for ij Daller, Bedendis ether Paa dett Aller wennligste, Attj wille forhielpe mig thill att ieg kunde bekomme samme pening och fly mig thennom«.
- ↑ D. e. Hallvord Ofte (i Høydalsmo)?
