færdiget alle skrivelser, vel ogsaa slike drapsmeldinger som dog fremdeles blev utfærdiget i fogdens navn. Det er ogsaa interessant at se at om end maalet nu er dansk, saa brukes fremdeles de samme juridiske formler som i middelalderen. I 1505 heter det saaledes i en indberetning fra Aamli: »Item haffuer han (ɔ: drapsmanden) seth megh fwlla wysso ffør tengh och frydh køp och frendhæ bøther. War och thetta proff thaghet i rettom konwngs dagh lagleghe fførstemdhe tiil rettazth som fyns ath thesse male. Staar nw tiil gud och edhre nadhe om han kan bothaman wardhe.« I et andet brev fra Moland paa Østagder samme aar heter det: »Waar thetta proff teked i retthe konwngss dege ock kunnæ jeck icke annad proff fynnæ aa tessom maale. Standher nw till gud och ederss naader wm landss wisthen«[1]. Like ens, bare fordansket, lyder slutningen av det brev vi nedenfor skal gjengi. – Vi har her et av de ikke saa faa tilfælder som viser sammenhæng mellem retsutviklingen i dansketiden og i middelalderen. –
Det første brev handler om et drap som blev øvet paa Homdrum i Gjevedal, anneks til Aamli, under et gjestebud onsdag efter Mikjalsmesse (29 sept.) aar 1600. Den dræpte var tjenestegut paa Homdrum. Drapsmanden var selve lensmanden i Aamli. Han het Anngrim Anngrimsson og bodde paa Engenes (gn. 42) i Aamli[2]. Drapsmeldingen er i form av et aapent brev fra fogden i Raabyggelaget, Hans Christofferssøn, til kong Christian IV. Av en paategning kan vi se at brevet senere har været i Oslo, der saken er blit paadømt paa herredagen. Siden er vel dommen blit
- ↑ Dipl. Norv. IV, n. 1044, 1048; konungsdagr d. e. dag som nogen skal møte frem paa efter dagbrev (dagsbref) fra kongen.
- ↑ Mandsnavnet Anngrim (i brevet skrevet Anngrim, Andgrimb) er gl. n. Arngrímr. Av drapsmeldingen fremgaar ikke hvor Anngrim bodde. Men et brev av 30 aug. 1602 paa Gjeveland er stilet til »Andgrim Engenes, lensmand ij Giffuedall och Omblid sogen«.
