gaardsguttene blir behandlet paa like fot med gjesterne og drikker sammen med dem, selv om lensmanden siger til den dræpte: «Minn drengh, dett er større Æhre du gaar paa Gulffuett, och seer dinn Madmoders Giester thill gode, enndt du sider her i høigsedenn och giffuer Onde och wnyttige Ordt«.
Meldingen om hvorledes det gik den dræpte efter at lensmanden hadde slaat til ham, er ogsaa oplysende. Han kom sig ut av stuedøren og blev liggende i sølen til henimot dag. Saa stod han op og gik bort til laaven der han vel hadde sin seng. Der blev han liggende fra natten mellem onsdag og torsdag til næste tirsdag nat da han døde. Vi hører ikke om at nogen i denne tid pleiet ham eller saa til ham. Han er tydeligvis blit liggende som et skadeskutt dyr og denne vanrøkt var visst skyld i at han døde. Det er litet trolig at det slag lensmanden gav ham over øiet, alene kan ha voldt døden.
Selve brevet lyder som følger[1]:
Rissland.
Stormechtige Høgborne Første och Herre, Her Christian denn fierde med Gudtz naade Dannmarckis, Norrigis, Wenndis och *Gottes Konningh, Hertug wdi Sleßuig Holstenn, Stormarenn och Dyttmerschenn Greffue wdi Oldennborgh och Dellmennhorst ⁊. JEG Hanns Christøfferssenn eder Naadis fougett i Raabygdelaug Minn wnderdanige pligtige thro thieniste altidt thilfornn ⁊. Giør alle witterligtt adt Anno 1601. thenn 23 Martij paa Rittlandt[2] Ledingstag i Omblid prestegield, wdj sexs Laugrettis Menndtz och denn Dødes Arffuingers paahørelße, Thoges der prouff effter Jacop Berulffsenn, som thiene schulle paa Hommedromb[3], liggendis i Giffuedall, som Andgrim Andgrimsenn paa Engenes i Omblidt sogen wforsiunett worde adt schade och (Disuer),
Ihielslog paa forne Hommedromb, och wor dette be-
