Svenske. Det skal nu næsten ikke være muligt at høre Bellmanns Sange udførte; Vesterstrand og tildels Broselius forstaar det dog mesterligt.«
»Med den daværende Kronprinds (senere Oscar I) havde min Fader mange Samtaler paa denne Tid«, skriver sønnen. »Han roser altid hans Liberalitet og jævne Væsen.« Om en fest hos ham den 13de februar 1841 heter det i dagboken:
»Malvina[1] og jeg vare idag paa en dejeuner dansant hos Kronprindsen. Marie[2] havde undskyldt sig. Vi samledes Kl. 2, Damerne uden Hofdragt, Herrerne i civile Klæder. Efterat en Polonaise og et Par Valse vare dansede, kom Dronningen, og Selskabet gik tilbords ovenpaa i Kronprindsens Vaaning. Man kan ikke tænke sig noget hyggeligere og tækkeligere end de smaa lave Værelser, som findes ind mod Borggaarden saavel i Prindsessens som i Prindsens Etager. Alt er der saa husligt indrettet, Instrumenter, Malerier o. s. v. vidne om Beboernes Smag. Den lille Trap, som forbinder begge Vaaninger, er noget af det yndigste, man kan forestille sig. Den snor sig gjennem det ene Orangeri efter det andet, ziret med Lamper og Statuer; selve Stentrinene ere fuldkommen skjulte under det deiligste Teppe. Alt er varmt, lunt, smilende og fortryllende. Ovenpaa spiste vi Middag i 2 store Sale ved mange smaa Borde. Prindsen tog Plads i den ene, Dronningen og Prindsessen i den anden. De Fornemste vare anviste Plads, Resten valgte sin efter Behag. Jeg sad ved Prindsens lille Bord med Grevinde Brahe, Grevinde Gyllenstolpe, Grevinde Piper og Fru Due, der var min Dame,
