Suor hun wedt sin siell hun wiste ingenn thrette imellem forne Andgrimb Andgrimbsenn och Jacop Berulffsenn, thi hun bekiende ad hun *wor baade wredt och druckenn, och icke wiste forne Thorber adt forschreffne Andgrimb Andgrimbsenn haffde nogen schylldt imodt forne Jacop Berulffsenn ⁊.
Och wor alltt dette proff thagett inden rette Kongßdagh, Lougligenn foresteffndt denn dødis Arffuinger, Wdj lige maade Suorett fuld Bogereedt, haffuer och *Draufferenn satt mig Louffuenn och wißenn for Thegenn och fredkiøb, paa eders naadis Wegne, och *Arffuen hin dødes for bøtterne, Staar dett nu thill gudt och eders naade, Om hanns Lanndtzuist, och om hannd prouist botte Manndt adt werre, her med will iegh haffue eders Kong: Maitz: den allmegtigste Gudt befalenndis
Åctum Anno die et loco vt supra ⁊
Thill Vinndißbyrdt mitt Signett her nedenn wnnderthrøcht ⁊
Er Andgrimb Andgrimssøn tildømbtt att Bøde Kong: Mayt: for ßitt verck fierde parten aff itt tegn och fierde parten aff itt fridkiøb, och bøde till thendt dødis arffuinger Epther danemendts Sigelße Aff oßlo Raadstue thendt 25 Aprilis Ao 1601.
Naar Anngrim Anngrimsson fik saa mild dom, da var
det visst – delvis ialfald – fordi han var lensmand og fogden
var hans ven. Andre drapsmænd blev dømt til at ha
sit liv forbrutt. Det gik ofte vildt til i gjæstebudene i Aamli
og Gjevedal. I julen 1598 var det saaledes et gilde paa
Gjeveland. Der stak en mand ved navn Euin Thiulffßønn
(d. e. Øyvind Tjodolfsson) en anden ved navn Anond Oluffsønn
i armen saa han døde. Drapsmanden møtte paa
Akershus og blev dømt »for rette ubotemandt att vere«, med
andre ord til at ha sit liv forbrutt. Men sorenskriveren,
Christen Mauritssøn, soknepresten, Jens Droby, og de
