Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/518

Denne siden er ikke korrekturlest
512
ALEXANDER BUGGE

vere død och afftalett til euerlig tid att saa er vdj Sandhed *ynnder ieg med mit mercke her vnnder och tilbeder ieg Amon wehuß[1] westre, och Amon Amondßøn y østre vehuß[1] som offueruerendis vaar, sampt suenong thueland[2] och gytzle germones[3] at besegle med mig Actum Ritland 4 augusti anno 1600.

Christen Mauritzøn, tingschriffuer[4]


(Paa bretten er et skrevet bumerke og 2 paatrykte papirsegl og underlagt voks til 2 segl).


Slike gaardsarkiv som de jeg her har git prøver av, findes det i de fleste bygder i landet. Det de gir, er kanske mere tilfældig og spredt end den kundskap vi kan øse av kongebrev, lensregnskaper, kirkebøker, tingbøker o. l. Men til gjengjæld har disse brevene mest altid været paa den gaarden som de fortæller om, og er gaat i arv fra far til søn gjennem mange ætled. Av dem har de unge lært at skrive og ofte har de paa dem mod uøvet haand skriblet navnene sine. Paa det vis blir de et levende baand mellem fortid og nutid som aldrig en offentlig protokol kan bli.



  1. 1,0 1,1 D.e. Vehus, g. n. 70 i Aamli.
  2. D.e. Tviland, g. n. 64 i Aamli.
  3. D.e. Gjermundnes, g. n. 62 i Aamli.
  4. Egenhændig, samme haand som har skrevet brevet.