Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/52

Denne siden er ikke korrekturlest
46
EDV. BULL

samt Cartewright[1] og Matuschevitsh[2], et Par andre Herrer og Baron Sprengtporten, der var min Nabo paa venstre Side. Jeg var altsaa godt placeret og morede mig meget. Efter Bordet gik man en Polonaise med sin Dame og derpaa begyndte Ballet. De ældre Herrer spillede Kort ovenpaa der, hvor Middagen havde været. Mit Parti var Excellence de Geer, Baron Nordin og en Grev Hamilton, som lod til at være temmelig ubetydelig. Vi andre 3 vare muntre og det Hele gik fortræffeligt. Kl. 9 sluttede vi og gik ned for at se paa Cotillonen som Prinds Carl og Gustav, klædte i korte blaa Trøier og Benklæder, med aaben Hals og Skjortekraven udover Trøien, deltoge i. Deres og de øvrige kongelige Børns Væsen er en Blanding af Frihed og beskeden Tilbageholdenhed, som vidner om en meget mer end almindelig Opdragelse. Lille August og jeg vare meget gode Venner, og saavel Prindsen som Prindsessen spurgte mig, om jeg syntes Børnene talte ret godt Norsk, hvilket virkelig tildels er Tilfældet. Den lille Prindsesse er noget af det nydeligste jeg har seet. Hun hænger ved Moderen med den sødeste Barnlighed. Ballet lod til at være animeret. Prindsen gik omkring i en civil, blaa Kjole uden Ordener, ganske som en privat Vært. Prindsessen dansede. Musikken sad bag en aabenstaaende Dør, som var ganske tildækket med Orangerie (!), saa man ikke kunde se Personerne, men godt høre deres Spil, der var udmærket som paa en Concert. Kl. 9½ indbares Smørrebrød, noget Kage og Desert, samt Porter, Øl og lidt Vin, der serveredes om paa store Sølvbrikker. Man nød dette pêle-mêle i selvvalgte Grupper, dels staaende, dels siddende. Under hele Ballet serveredes rigelig med Punsch, Is, Sukkertøi, Porter o. s. v. Kl. 10 vare vi hjemme

  1. Den engelske minister.
  2. Den russiske minister.