glædet sig saa uhyre til dette Bal, fik ikke Tilladelse til at komme, førend de vare færdige med sine Lectier og sit Arbeide, og Haffner[1] fortalte mig, at det var deres Lykke, at det var Søndag næste Dag, da de ellers ikke maatte deltage i Lystigheden. Forholdet mellem dem og deres Lærere er interessant nok at bemærke. Paa samme Tid som det er tydeligt hvilken Respect disse sidste staa i, mærker man dog hvor hjerteligen Børnene hænge ved dem.«
»Naar jeg har udtaget af min Faders Dagbog hans noksaa skarpe Bemerkninger om Svenskerne«, skriver Richard Petersen, »maa jeg gjentagende gjøre opmerksom paa at de hovedsagelig gjælde Hoffolkene og kun en Del af de høieste Adelige udenfor Hoffet. De ældre Svensker sætter han som Regel høiere end de yngre. Baade blandt de Adelige og de Borgerlige træffer han hvert Øieblik Folk som han sætter Pris paa. For Svenskernes urbane Væsen har han altid et velvilligt Øie. Sine egne Landsmænds Mangel i denne Henseende bliver ham mer tydelig jo længere han færdes i Stockholm. Som et Udtryk for hans Opfatning af det svenske Væsen og som et Bevis for at han er villig til at anerkjende hvad godt er, citeres her en Dagbogs-Bemærkning fra Juni 1840«:
»Jeg havde altid troet at Stockholm vrimlede af Uniformer og Militære; man ser imidlertid sjelden eller aldrig de første og af de sidste ikke mer end hos os. I Selskaber gaar alle Folk civilt klædte. Liberier ere heller ikke hyppige at træffe paa, i det mindste ingen som falder i Øinene. Det lader til at Svenskerne ere paa god Vei til at lægge af meget af deres smaalige Forfængelighed.
14. april 1841 skriver han:
»Jeg var til Middag hos Staël-Holstein med Baron
- ↑ Premierløitnant i marinen W. W. H., kavaller hos prinsene.
