ikke tidligere trykt sagn, som for en menneskealder tilbake er meddelt fra Jondalen på Hardanger, hvor, meget gamle folk vilde kjende et sagn om at der engang i svunden tid skulde ha ligget et »kloster«.
I betragtning av at nogen saadan indretning paa dette avsidesligende sted ikke nogensteds vites omtalt i hittil kjendte kilder, kan man overensstemmende med Lange gaa ut fra, at om et saadant ikke nærmere præciseret sagn skal tillægges omend kun symptommæssig betydning, saa kan man vel være forvisset om at det her kun maatte handle sig om et hospitium eller en dermed beslegtet institution av særdeles beskedne dimensioner. Likeledes maa det i tilfælde ansees sandsynlig at det tidlig er blit nedlagt, maaske tidligere end, eller samtidig med oprettelsen av andre lignende institutioner i det Hardangerske, ja maaske allerede før Lysekloster anla det lille Opedal hospitium betydelig længere inde ved fjorden, ca. 1300.
Men med ovennævnte reservation tør det paa den anden side siges, at sagnet om en saadan institution paa det her omhandlede sted høvet særlig vel ind under de betragtninger, som saavel Lange som Vedel-Simonsen gjør de klostersagn til gjenstand for der fortjener at trækkes frem. Jeg skal nedenfor nærmere paapeke hvorledes sagnet om et hospitium paa det omhandlede sted ogsaa falder ind under den av nævnte forfatter fremholdte betragtning, at disse middelalderske institutioner saa at si har kunnet efterspores paa steder eller i farleder hvor man kunde Synes det laa nær at henlægge dem.
Naar Lange i i sin opregning, – der medtager s saa svake antydninger som dem om mulige hospitier ved Liknes og ved Fodneby i Mandalen, Moghus (øvre Telemarken) og Salvhuus (Saluhus) i Bygland, – ikke berører Jondalssagnet, saa maa det erindres, at forf.s fremstilling uttrykkelig peker paa at opregningen ikke kan ansees uttømmende, hvad der forøvrig, hvor det gjælder nu halvglemte sagn uten særlig karakteriserende detaljer og hitrørende fra avsidesliggende bygder, ligger i sakens natur.
Jondalen, som i vore dage er anneks til Strandebarm sogn, er en temmelig avveien liggende fjelddal, som fra Hardangerfjordens midte skjærer op mellem fjeldene paa Folgefondshalvøen i østlig retning. Dalen har allerede i tidlig middelalder tjent som farled mellem ytre Hardanger
