slutning end Røldalskorset, som ellers er av samme størrelse (omtrent), men betydelig yngre end Jondalskorset; 15. aarhundrede[1]. Medmindre da begge versioner skulde være historisk forklarlige, enten saaledes at Røldalskorset i nogen tid faktisk skulde hat tilhold netop paa dette sted, eller man underveis mot Røldal med korset netop ønsket at lægge veien om et hospitium eller en helligdom i Krossdalen. At man i senere kilder intet hører om Krossen ved Brattebø kunde muligens forklares just derved at helligdommen blev flyttet.
Det sandsynligste tør dog som nævnt være, at det hellige kors som her spiller en rolle, har hat sin stationære plads paa dette sted. – Et synes under enhver omstændighet klart, at har en beskeden klosterlig institution, et ringere hospitium eller lign. været i virksomhet her, saa maa dets oprindelse ha tilhørt den ældre middelalder, og det er sandsynligvis nedlagt forholdsvis tidlig. Navnet Krossasetet synes at. henpeke paa et geistlig foretagende av en eller anden art, og beliggenheten av et saadant øverst i denne dal, ved fjeldovergangen, mellem indre og ytre Hardanger synes i forbindelse med sagnets antydninger vanskelig at kunne gis nogen naturligere tolkning end den, at der her tør ha ligget – utvilsomt ikke noget kloster, sandsynligvis heller ikke noget hospitium i vanlig forstand, men rimeligvis et bedested, et tarvelig herberge maaske alene med en enslig ordenabroder som tilsynsmand og værge for det hellige kors. Av hvilken art dette lille anlæg kan ha været og til hvilket moderinstitut det kan ha sognet, turde det vel nu være faafængt at søke rede i. Maaske kan en tilfældig opdagelse kaste lys over dette spørsmaal[2]. Avstanden fra Opedals hospits i Sørfjorden er jo ikke synderlig lang, det samme gjælder det formodede hospits paa Kannikeberget i Øistesø paa den anden side av fjorden, et par mil nordenfor Jondal, hvorom mere nedenfor. Har det formodede herberge i Krossdalen ikke hat noget fast opsyn, vilde et leilighetsvis stedfindende
- ↑ Cfr. Bendixen: Kirker i Søndre Bergenhus amt s. 202. Egen prest, Jon, nævnes først 1306, se ogsaa D. N. II s. 70.
- ↑ Smlg. tilfældet med det klostersagn Lange angiver som meget tvilsomt, men hvis historiske berettigelse Alex. Bugge blev istand til meget senere at godtgjøre. Hist. Tidsskr. 4. R. 5 s. 67.
