luhus netop paa dette sted, hvor ellers ingen naturlige forhold skulde tilsi et saadant anlæg, sandsynligheten av at denne engang hyppigere benyttede overfartsvei har været utstyret med en eller flere hospitielignende institutioner for de reisende[1].
Ved den her omhandlede fjeldovergangs anden side, paa skraaningen ned mot Sørfjorden ligger gaarden Reisætter (Reidsæte) og Mokkestad (Muckestad). Det første gaardsnavn sigter efter en brukbar fortolkning til den gamle ridevei som her kommer ned fra fjeldpasset mot Jondal[2].
Mokkestad (Muckestad, Mogestad) kan vistnok som av Rygh forklares som muligens avledet av et nu ukjendt elvenavn Mok. Det fortjener dog i denne forbindelse at mindes at gaardsnavnet Moghus (Mukhus) øverst i Telemarken, hvor en ridevei har ført over mot Hardanger, likeledes har staat i forbindelse med et vagt sagn om et »Kloster«, »Munkhus« (sted som munke har eiet eller beboet). Lange antyder ogsaa en svak mulighet for et klosterhospitium ved veien dithen paa grundlag herav (Udg. 1847). Senere fremkom sogneprest Münster i Dybvaag med en meget oplysende meddelelse om, at der etsteds længere oppe i fjeldet ved denne Telemarkske kløvvei fandtes en plads som kaldes Huspital.
- ↑ Om de nærmere omstændigheter og de større og mindre behov som ledet de katolske geistlige til anlæg av smaa herbergestationer, turde her henvises til bl. a. Yngv. Nielsen: Det norske veivæsen, Hist. T. 1. R. b. 4 s. 218, 288 flg.: »De efterretninger der er bevarede om disse (hospitier) er imidlertid kun yderst sparsomme, i mange tilfælde kjendes deres tilværelse kun gjennem sagn eller av endnu eksisterende stedsnavne (Spitalen, Spedalen, Huspital), der viser at der paa de steder som bærer disse navne, engang i fortiden nar været saadanne institutioner .... Ved siden av disse hospitier stod de fjeldstuer, der allerede tidlig anlagdes ved de mere befærdede fjeldovergange og hadde sin oprindelse av de tarvelige smaahuse som fra meget gamle tider var opførte paa fjeldene for at skaffe de reisende ly mot storm og uveir, de saakaldte Saluhus, eller Salustover.«
- ↑ Se ogsaa N. G. XI 466, »Foldalsgata«, som her kommer ned. Dog vel snarere Folgedalsgata (smlgn. Folgefond) end som M. Olsen foreslaar: elv ved navn Fold. Veien fra Krossdalen (gata) gaar gjennem et skar i Folgefondsplateauet. – Cfr. ang. navnet Reisætter dog ogsaa Olafsen, som i et nyt verk om Ullensvang har samlet en mængde vistnok baade værdifuldt og originalt stof.
