Nordenfalk, Justitieraaderne Isberg og Engelhart samt et Par andre. Om Aftenen spillede jeg Whist med dem og morede mig kosteligt. Det var dog engang Folk man kunde tale med om Litteratur, Dramaturgi, Historie, Lovkyndighed o. s. v. Dertil kom endvidere en ei ubetydelig Portion Humor og Drillelyst, som besjælede hele Partiet, saa at denne Aften noget nær var den behageligste jeg har oplevet i Stockholm og ganske lig en norsk Commerce.«
Under 28. november 1843 har han endelig
skrevet:
»Det fortjener at bemærkes, at man aldrig træffer de svenske Statsraader eller andre høie Embedsmænd i de almindelige Selskaber; det er kun Diplomater og Hoffolk, paa faa Undtagelser nær, der udgjøre »Societeten«, følgelig blot Leddiggjængere, og deraf kommer det vel, at intet fornuftigt Menneske kan finde sig tilfreds med disse stive, tomme og flaue Reunions, hvis Kjedsommelighed mer og mer bliver mig indlysende.«
Av dagboken for 8. juli 1840:
»Jeg gik i Formiddag ud til Bellevue for at hilse paa de unge Prindser. Bellevue er en simpel Træbygning paa en Høide midt i en meget vakker Park paa denne Side Haga. Jeg traf Carl[1], Gustav, Oscar[2] og August. De vare alle klædte i simple, brune, runde Trøier med en Rad Knapper, aldeles tilknappede, Skjortekraven udover Trøien, og graa Sommerbenklæder. Jeg spøgede meget med dem, hvorover de loe hjerteligen. De vare meget artige og tillige simple, saa at intet Prindseligt opdagedes hos dem. Carl har et kraftigt, raskt An-
