hospitium under Halsnø her paa Kannikeberg har derfor langt mere for sig.
Er der efter det foran anførte adskillig som kan støtte sagnet om et klosterlig herberge i Krossdalen ved Brattebøgaardene i den gamle veirute Jondal (Saalenæs)-Krossdalen-Mokkestad, saa er der imidlertid neppe nu nogen levninger der kunde bekræfte overleveringen. Sagnets antydning om en kjelder er ikke engang, som tilfældet var paa Sponheim i Ulvik, støttet av nogen anerkjendte middelalderske rester. Selv om huskjelderen paa det nuværende Brattebø, hvorom senere, skulde vise sig for en ringe del at være av saa gammel oprindelse, hvad der vel ikke var helt utænkelig, saa er det, som allerede Lange bemerker i forbindelse med sagn om et kloster paa Sponheim, »vist nok, at ikke klosterfolk alene bygget murede kjeldere«. Han sigter her til de rikmandsætter som findes paa Sponheim og flere andre steder. Ogsaa ved Brattebø gjælder det nemlig at gaarden tidlig (16. aarh.) kom i en anset hardangersk slegts besiddelse og blev med sit udmerkede jordsmon[1] og sin fortrinlige om end avsondrede beliggenhet sæte for en gren av en rikmandsæt, hvis eiendom forøvrig omfattet en række gaarde i og utenfor Jondal herred. (Flere av gaardene synes at ha været blandt dem Vinc. Lunge fravendte de bergenske klostre, til hvilke de var kommet hovedsagelig som gaver).
Efterat Krossdalen og hovedgaarden Brattebø, som tidligere hadde tilhørt Vinc. Lunge, kom i Haldor Samsonssøns[2] eie i slutten av det 16. aarh., har gaarden, bortset fra
- ↑ Vibe 277.
- ↑ Haldor var sønnesøn av Fartein Mattsøn (nævnes løselig i et par dipl. og regnsk., f. ant. omkr. 1490, levet som smaaadelsmand paa Ænes i Ytre Hardanger endnu 1553, R.-Archivet) – og søn av Samson Farteinsen paa Borssen (Birgisheim i Strandebarm) hvor han 1568 hadde 2 sagbruk (lensherrens opgave). Samson var f. ant. omkr. 1520, død vistnok i Ænes før 1600, hadde formentlig efterslegt i Ænes. Maa ikke sammenblandes, som oftere trods alderen gjort, med sin yngre slegtning av samme navn, som siden fik gd. Linge i Strandebarm, levet 1627, og hvis børn, deriblandt en Fartein Samssonssøn, levet paa sidstnævnte gaard som leilænding for Lauritz Thorsnæs (Galtung) efter 1651, indtil Haldor Samsonssøns sønnesønner Børge Larssøn (Lauritzsøn) og Johannes Larssøn overtok Linge til eiendom ca. 1680. Sammenblandingen har forsaavidt været saameget lettere som baade den
