en part som ved ægteskap kom til Thorsnæs og efterhaanden under Galtungslegtens rutificering og økonomiske tilbakegang gled ut av denne slegts haand, siden ikke været ute av Brattebøslegtens eie. Det tør i denne forbindelse ha interesse at minde om at den her omhandlede slegt (som noget misvisende i mundtlig tradition m. v. har været kaldt Bratteætten, formentlig efter gaarden Bratte (Braatve) i Sveen i Søndhordland, som Haldor Samsonssøns sønner Børge, Lauritz og Erlend eiede og muligens en tid har bebodd), ikke alene i motsætning til saa mange ansete hardangerske ætter, fremdeles (1880-aarene) lever med en forholdsvis kraftig mandlig efterslegt, men tillike endnu er i besiddelse av endel av slegtens gamle jordegods, likesom slegten helt til nyere tid synes at ha formaaet at bevare et visst socialt niveau, under hvilket dens medlemmer neppe nok undtagelsesvis vites at være sunket. – Gunstige blodblandingsforhold og en dygtig opretholdt økonomi synes at ha præget ætten. Dens formentligen mest utprægede skikkelse »Brattebøkongen« (Børge Larsson 17. aarh.), hvorom mere nedenfor, lever fremdeles i en klar lokal tradition saavelsom i en række mere sagnartede, men karakteristiske fortællinger fra enkelte bygder i det ytre Hardanger.
For et ikke arkæologisk fagkyndig øie tør det neppe være lett at avgjøre noget m. h. t. Brattebøkjelderens ælde. Nærv. forf., som ikke personlig har studert den, fæstet sig i sin tid fornemmelig ved de rundbuede døre (romansk bue) av en form som ikke hadde nogen tilknytning til almindelig bygningsskik i herredet forøvrig i den nyere tid. Den daværende eier kjendte vistnok personlig intet til en mulig middelaldersk oprindelse. Det sandsynlige er vel ogsaa, at denne kjelder er et meget nyere verk, muligens
yngre Samson Farteinson (muligens en sønnesøn av lagm. Niels Jønssøn i Stavanger, levet 1550, gift med en Dahl, N.H.D.B. 1578 s. 117) og den ældre Samson Farteinsen fra Ænes hadde slægtskap m. Dahl til Sandvig. Den yngre Samson er desuten muligens blit gift med den ældre Samsons datter. Hvem av de to ved navn Samson Farteinsen, som i 1599 gjorde odelskrav gjældende paa Amble i Sogn efter sin mor N.N. Olafsdtr., er uvist. Sandsynligvis (av hensyn til alderen. reiserne og talen om »Medarvinger«) er det vel den yngre Samson, som ikke er søn av Fartein paa Ænes, men vel en slegtning. Rettertingsdom 12. juli 1599. Bergen. –
