med benyttelse av nogen indmurede ældre rester. Folk som hadde været inde i kjelderen, omtalte murenes tykkelse som svær, 2–3 alne[1]. – Selv om kjelderen saaledes tydet paa en bygherre over den almindelige bondestand, er der neppe grund til derfor at anta at netop munke her skulde ha været paafærde, eller at det netop er rester av deres verk som forefindes i denne skikkelse. Det forklares tilstrækkelig ved Brattebøslegtens forbliven paa denne eiendom i henved halvfjerde aarhundrede. Klostersagnet behøver forøvrig som foran paapekt heller ikke en haandgripelig levning for at fortjene opmerksomhet. Maaske vil andre, som har anledning og nemmere adgang til arkiver, kunne føre sagnet videre og fra sine kyndigere undersøkelser endog levere bevis for et hospitiums svundne tilværelse paa dette sted av fjeldovergangen[2]. For nærv. forf.s arbeide har dette stof saavelsom de hithørende notater om en gammel hardangersk smaa-adel og storbondeæt i denne avsidesliggende dal ligget adskillig til siden, men dels paa grund av en viss videre interesse stoffet turde ha, og fordi der nu meddeles at skulle paagaa arkivstudier herom av andre, formentlig forarbeider til en eller anden (Ytre Hardangers?) »Bygdehistorie«, har jeg ogsaa av den grund tænkt at det kunde være værd ikke at la mine ældre utrykte optegnelser og notater vandre i glemsel.
Ættens mænd synes ikke at ha spillet nogen anden eller mere fremtrædende rolle end tilfældet er med de øvrige hardangerske og søndhordlandske smaaadelsætter fra
- ↑ Den skal likeledes i et rum huse en mægtig aare (peis).
- ↑ Cfr. det foran nævnte tilfælde hvor A. Bugge kunde bevise at det meget betvilede sagn var historisk fuldt berettiget. Sandsynligheten taler for, at det er rester av dette i Krossdalen liggende anlægs eiendom som delvis indgaar under den senere Jondal kirkes gods: »Peter paa Audestad ga et maanedsmatbol i Sætveit. Sigurd paa Thorsnæs 1½ mmb. i Fjældtveit, Krossen hadde 7 kjør og 2 mmb., Mariabilledet et kyrlag til lysing.« Bendixen henlægger alle navne under Jondal, hvor de jo ogsaa findes saavel i middelalderen som i vore dage – (Bendixen: Kirkerne i S. B. A. 439). Se i denne sammenhæng om Jørgen Hansens gave til »det hellige kors i Fane«, Hist. T. II. 2. b. 296. jfr. N. Fornl., hvor Nicolaysen skjelner mellem helligdommen, det hellige kors paa stedet, og kirken som var viet til korset.
