Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/554

Denne siden er ikke korrekturlest

548

SMAASTYKKER

denne tid. Hverken Fartein paa Ænes, der levet i velstand paa sin gaard saa sent som 1560, eller sønnen Samson Farteinsen paa Borssen [levet 1568 og 1590, var gift 2 gange, Lensh.s opg.^[1]] eller sønnesønnen Haldor Samsonssøn, Brattebøs første eier^[2], synes at ha spillet nogen i dati-

↑ Hans første hustru var iflg. Agas samlinger (se nedenfor) høiættet, men av den papistiske tro, vilde ikke la sig tale tilrette og blev ikke jordet kristelig d. e. kirkelig, men nedlagdes uten klokker. At hun (iflg. sagnet) skulde være begravet paa en holme er visselig urigtig. (Om den katholske reaktion i Hardanger i slutten av det 16. aarh. foreligger bemerkelsesværdige detaljer. Se bl. a. Recesser til Krist. III.s hist. II 491 flg.. Lensherrens formaningstale til Hardangerbønderne 1563 og 1575 om at vise lydighet mot den nye ordinans og kristendom »som Kongl. May. vor allernaadigste herre har ladet indføre i dette rige«, m. fl. st. Videre kaldsbok for Jondal-Strandebarm, iflg. hvilken bønderne i Jondal dræpte den første protestantiske prest, »fordi han forandret deres papistiske ottesang og deres Ave Maria og vievand og kys paa korset« m. v. Muligens sigter dette til et bestemt kors, som ansaaes særlig hellig. Cfr. Dominikaneren Jansens beretning om at endnu i 1623 valfartet bønderne i Vestnorge til særlig ansete helligdomme, Mag. für Kirchenwesen des Nordens s. 41 flg., hvorav fremgaar at adelspersoner og andre temmelig længe var paavirket av den papistiske tro, hvad der ogsaa forklarer den katholske kirkes særlige forhaabninger til Bergens stift. De glippet som bekjendt. Se ogsaa Sars om folkemængdens bevægelse i Norge, hvor det fremhæves at Peterspengene var større i Bergens stift end andetsteds i riket. Jfr. det bekjendte sagn om en jesuit der hadde tat ophold i Hardanger for Katholicismens bevarelse. At det ikke kan ha været »Klosterlasse« er forlængst av andre paavist.) Med sin anden hustru, som var fra Ænes, synes Samson at ha hat børn (Skifteforlik 1611 o. fl. nævner 2). J. Aga har ment, at det var forhold som tydet paa, at Samson har været gift 3 gange, bl. a. den yderst langsomme og gruppevis foretagne utskiftning av hans betydelige jordegods. Endnu 15 aar efter hans død var ikke fordelingen helt avsluttet, hvad der tyder paa indviklede opgjør og muligens visse arveberettigedes fravær.
↑ Haldor, som levet 1627, bodde neppe selv paa Brattebø om overhodet i herredet, dog muligens en kort tid paa Vig (i Strandebarm). I 1603 kvitterer lensherren for en leveret særydelse til Oluf Bugge, Sten Schelnes og Haldor til Vig (i Strandebarm), der benævnes »Selveiere«. I 1612 var han ikke i Strbm., men opgis som eier av Tørvik (maaske Rørvig?). Hans segl var som sønnesønnen Johannes Lauritzen til Viig (i Jondal, se nedenfor) et skjold med bogstaverne H. S. og der-

[1] Hans første hustru var iflg. Agas samlinger (se nedenfor) høiættet, men av den papistiske tro, vilde ikke la sig tale tilrette og blev ikke jordet kristelig d. e. kirkelig, men nedlagdes uten klokker. At hun (iflg. sagnet) skulde være begravet paa en holme er visselig urigtig. (Om den katholske reaktion i Hardanger i slutten av det 16. aarh. foreligger bemerkelsesværdige detaljer. Se bl. a. Recesser til Krist. III.s hist. II 491 flg.. Lensherrens formaningstale til Hardangerbønderne 1563 og 1575 om at vise lydighet mot den nye ordinans og kristendom »som Kongl. May. vor allernaadigste herre har ladet indføre i dette rige«, m. fl. st. Videre kaldsbok for Jondal-Strandebarm, iflg. hvilken bønderne i Jondal dræpte den første protestantiske prest, »fordi han forandret deres papistiske ottesang og deres Ave Maria og vievand og kys paa korset« m. v. Muligens sigter dette til et bestemt kors, som ansaaes særlig hellig. Cfr. Dominikaneren Jansens beretning om at endnu i 1623 valfartet bønderne i Vestnorge til særlig ansete helligdomme, Mag. für Kirchenwesen des Nordens s. 41 flg., hvorav fremgaar at adelspersoner og andre temmelig længe var paavirket av den papistiske tro, hvad der ogsaa forklarer den katholske kirkes særlige forhaabninger til Bergens stift. De glippet som bekjendt. Se ogsaa Sars om folkemængdens bevægelse i Norge, hvor det fremhæves at Peterspengene var større i Bergens stift end andetsteds i riket. Jfr. det bekjendte sagn om en jesuit der hadde tat ophold i Hardanger for Katholicismens bevarelse. At det ikke kan ha været »Klosterlasse« er forlængst av andre paavist.) Med sin anden hustru, som var fra Ænes, synes Samson at ha hat børn (Skifteforlik 1611 o. fl. nævner 2). J. Aga har ment, at det var forhold som tydet paa, at Samson har været gift 3 gange, bl. a. den yderst langsomme og gruppevis foretagne utskiftning av hans betydelige jordegods. Endnu 15 aar efter hans død var ikke fordelingen helt avsluttet, hvad der tyder paa indviklede opgjør og muligens visse arveberettigedes fravær.

[p548-2] Haldor, som levet 1627, bodde neppe selv paa Brattebø om overhodet i herredet, dog muligens en kort tid paa Vig (i Strandebarm). I 1603 kvitterer lensherren for en leveret særydelse til Oluf Bugge, Sten Schelnes og Haldor til Vig (i Strandebarm), der benævnes »Selveiere«. I 1612 var han ikke i Strbm., men opgis som eier av Tørvik (maaske Rørvig?). Hans segl var som sønnesønnen Johannes Lauritzen til Viig (i Jondal, se nedenfor) et skjold med bogstaverne H. S. og der-

[1]

[2]