Side:Historisk Tidsskrift (Norway), femte række, fjerde bind (1920).djvu/555

Denne siden er ikke korrekturlest
549
SMAASTYKKER

dens forstand offentlig rolle. Brattebøslegtens medlemmer fra Fartein paa Ænes og nedover nævnes i privatretslige eiendomsforhold og har aabenbart været meget velstaaende og omtales dels med prædikativer som væbner, dels kun »ærlig og velagtet«; smaaadelsbenævnelser som for Thorsnæsfolket og flere i samme tidsrum. Skat har de ialfald delvis betalt og opføres da blandt de faa selveiende odelsbønder. Fra sidste del av 16. aarh., da de strengere skattekrav som bl. a. syvaarskrigen foraarsagede[1], synes at ha tvunget adskillige nye grundeiere ind i skatydernes rækker, betaler ogsaa de fleste hardangerske og søndhordlandske smaaadelsætter sine avgifter.

Dette gjælder saaledes repræsentanter for ætterne paa Vatne, Bjelland, Onareim, Sandvik, Ænes, Birgisheim, Thorsnæs, Wik o. s. v., hvilke av lensherren opføres som skatydende. (Sm.hold Forordn. 1639 28. 10.)

To av Haldor Samsonssøns 4 børn, Børge og Lauritz Haldorssønner[2], betegner begyndelsen til denne slegtgrens

    over to bølgede horn eller orme. Omtr. samme segl anvendes senere av Samson Hougen, som eiet og drev Jondals sag, en av Hardangers ældste og mest benyttede sagbruk. Haldor synes at ha hat noget sameie med en Algaut paa Sandvig, hvis efterfølgere av slegten Dahl hadde visse rettigheter i Haldors gaarde Brattebø og Vig. Haldor maa ei forveksles med den fra en lang række processer bekjendte bonde Haldor fra Vig i Øistesø, som forøvrig ogsaa kjøpte jord i Jondal av Dahl til Sandvig. Dok. Bg. St. A. og N.H.D.B. V. – I 1627 var hverken Haldor Samsonssøn eller sønnen Børge Haldorssøn (Halldueirssøn) i herredet (muligens i felten), mens en pengesum utlægges ham som fuld arv, uvist efter hvem. Haldor saavelsom sønnen Børge Haldorsen er dog begge senere i Hardanger, hvor Børge (som da eiet Br.bø og Vig, dele av eller pant i Birkeland, Tørvig, Tvedt i Kinservig, Bleie og Helland eller Melland i Ullensvang m. m.) nævnes et par gange under en strid med Iver Bagge, hvem Børge fik dømt for fornærmelig tale. Til gjengjæld fik Iver dømt Børges huskarl, som ogsaa het Børge (Berrje), og som synes at ha spillet en rolle i striden. (To løse pap. i proces i R. A.).

  1. Sammenlign Troels Lund: Tider og tanker (Peder Oxe, s. 148, 150).
  2. Om datteren vides kun at hun blev gift med Johannes (sands. paa Thorsnæs), hvis datter igjen overlot til Børge og Lauritz odel i gaarde i Sørdhordland, og at hun var død i 1634 (Diplom i priv. eie i Søndhordland). Hvor der er blevet av den tredje broder Erlend, er uvist;