historikere som derav maatte ha interesse, maaske turde finde grene av denne æt.
Hovedgrenen i Jondalen fortjener imidlertid at nævnes her, bl. a. fordi den fremdeles (1890) lever i agnatisk rækkefølge paa et par av de hovedbruk som allerede omkring 1600 utgjorde en del av slegtens gods. Fra ovennævnte Haldor Samsonsens yngre søn, Lauritz Haldorsen og hans rike søn Johannes[1] (levet 1660, 1565, lagrettesmand, eier av Vik o. m. a. gaarde) stammer en nulevende, vistnok cognatisk ættegren, som har kunnet opvise flere dygtige mænd, lensmænd, skibsbyggere og gaardbrukere. Fra Lauritz’s bror Børge Haldorsen (nævnes 1614, og fl., levet 1636) stammer hovedgrenen av Bratte- eller rettere Brattebøætten[2], hvorav nogen grene kan føres ned til vore dage, dels cognatisk men ogsaa i agnatisk rækkefølge. En av de tvende agnatiske grene eier og bebor Brattebø. En videre forfølgning herav har nærmest kun personalhistorisk interesse.
Slegtens merkeligste mand er ovennævnte Børge Haldorsens sønnesøn Børge Lauritzen eller Larsson, f. 1640, † 1713, kjendt langt utover herredets grænser som »Brattebøkongen«, en mand som ikke alene gjennem rigdom, men gjennem sin hele særprægede personlighet og saavidt sees uten at ha spillet nogen egentlig offentlig rolle, synes at ha indtat en usedvanlig position i sin lokale samtid. Samleren og slegtshistorikeren Johs. J. Aga[3], som i sine forøvrig ufærdige og for tidlig utgivne stamtavler av 1873 stadig opretholder en tør skematisk fremstilling, navne, aarstal, uten ringeste kommentar, hæver sig overfor denne skikkelse, der tør ha interesseret ham sterkt, til en knap pathos, som er særdeles karakteristisk; .... »var rik og storslagen«, heter det i den korte indledning om denne
- ↑ Hans segl var likesom farfaderens et skjold med bølgede sider, hvori bogstaverne H. S. samt desuten et x og derover to horn (eller orme), men senere tilsat hans egne initialer J. L.
- ↑ Ætten har ogsaa jevnlig været kaldt Samsonslegten efter døbenavnet Samson, som med enestaaende trofasthet er bibeholdt gjennem flere aarhundreder.
- ↑ Stortingsmand, f. 1814. Sat ved sin død inde med adskillig nyt materiale bl. a. ogsaa vedrørende denne slegt. Det er saavidt vites aldrig trykt.
