sigt; han bliver sikkert en smuk Mand, han er velbygget og ligner baade Kongen og Dronningen, men han taler noget utydeligt. Gustav er blond, dog ikke lys, har et finere og noget sygeligt Ansigt. Oscar er den smukkeste, han har de deiligste mørkeblaa Øine og lange sorte Øienhaar og et velsignet Udtryk. Han er spinkel og hans Fortænder staa vel meget frem. Det forekom mig, som om han lignede Fru Rieck meget. August er ikke vakker; han er meget mørk og har et gammelt langt Ansigt; dog synes mig han ligner Faderen mest. De talede lidt Norsk og naar de nævnede Papa, Mama og Søster (som de alle ventede ud idag) mærkede man godt, at der hersker en øm, kjærlig Tone i denne Familie. Himlen lade dem fremdeles blive udviklede i samme Retning til Held og Velsignelse for Rigerne!«
15. juli 1840:
»Iaften Kl. 7 havde vi det første norske Statsraad efterat jeg var kommen herind. Jeg gik til det med en vis Høitidelighed. Kongen modtog os i sit Sovekammer, iført sin brune civile Frakke og hvidt Halstørklæde, men han var smuk, rask og livlig. Han modtog os med en Douche af Eau de Cologne og besværede sig over Tordenluften, ligesom han og gruede for de slette Udsigter til Høsten som det stadige Regnveir foranlediger, men, lagde han til, vi faae at stole paa Forsynet, der ikke tillader, at det ene Menneske opæder det andet. Sessionen varede kun kort, thi alt er i Forveien arrangeret med Due[1], der gaar som Mediateur mellem Kongen og Statsraaderne.
- ↑ Fr. Due, den senere statsminister, var ved denne tid statssekretær (ɔ: chef for statsraadsavdelingens kancelli), foredrog alle saker paa fransk for kongen og var tolk mellem denne og statsraaderne.
