Størst betydning fik Børge Larsson som en av grundlæggerne
av den sjøbrukstradition (baatbyggeri og jagtefart
m. v.) som helt ned til vort aarhundrede har levet i
og sat sit præg paa disse bygder. Selv bygget han mindre
fartøier og skar tømmer til skibe dels alene, dels paa
tømmersager hos frænder i Strandebarm, Tørvigebygden
og Jondal. Han deltok saaledes sammen med flere frænder
i en vistnok vidtdreven eksport av tømmer til Skotland,
og flere av dem, deriblandt Samson Schelnæs, sees i
1660-aarene at ha været ilagt bot for eksport bl. a. av tøndestav
utover den nye toldforordnings maal. – Selv ek
kunde ytre Hardanger eksportere dengang. Cfr. indberetning
fra lensherren paa Bergenhus, som allerede 1580
klaget over at ekeskogene i Søndhordlen fortyndedes sørgelig
ved. utførsel til fremmede, og det i en grad som lot
befrygte hel utryddelse. Noget forslag om forbud fremsættes
dog ikke. (Hans Lindenovs forestilling, orig., R. A.)
Denne klage fulgtes gjennem halvandet aarhundrede av
en række lignende[1], visselig ikke alle utsprungne av de
samme brave motiver, men dog i sit angivne formaal like
berettigede og tilsyneladende – like nytteløse. For nærværende
findes der utenfor Tørvigen neppe mange eke-
- ↑ Krav om nedlæggelse av distriktets toldsted og raab om at »spare skogen« fra Bergens magistrat og eligerede mænd 19.3.1721 og 25.1.1735. Likeledes erkl. fra overlods de Ferry 25.1.1736...., hvor det heter at skovene i Hard. og Søndhl. i bund og grund ødelægges og for en liderlig pris sælges. Av de mange indladningssteder, hvis ukontrollerbarhet i lang tid paaklages, laa netop 3 paa Børge Larssons grund (Vig, Tørvigen og Lingehavn). Ialt »kortrollerede« disse slegtninge i tiden fra omkr. 1612 et halvt snes sager. Det monnet jo noget. Det fortælles at han indførte en forbedret sag, der var istand til at sage det dobbelte av de gamle, og som tok de haardeste ekestokke uten skade.
Aga), Svaasand, Flatebø, som Børge eiet i sameie med sine to frænder Johan paa Thorsnæs (Galtg.) og den rike Johannes paa Vig, videre Saalesnæs, som i flere aarhundreder fulgte ætten, Tørvigen, Birkeland, Degrebrække, Hougen, Koppren, Hvitastein, Guntveit, Baggegaard (opk. efter Oluf eller Iver Bagge) samt længere inde i fjorden Melland, Hovland, Tveit og Bu, og i Kvinnherred Røsseland og Ennes (Ænes). Til enkelte av disse gaarde har dog Børge kun staat i et løsere forhold. Det meste av jordegodset var før Børges død gaat over til Johannes paa Vig.
