stammer i Hardanger og Søndhordland, likesom det overskud av alm. skogvirke der kan leveres, ikke er for stort. – Imidlertid synes den sterke hugst at ha floreret i Jondal før Børge Larssons tid. Ved besigtigelse av Jondals ældste da skrøpelige kirke i 1665, da et nyt bordtak befandtes absolut nødvendig, fandtes der ikke bord dertil at faa i selve Jondal. Nu er forholdet længst paa bedringens vei. I matrikelkommissionens indberetn. 1864 hadde næsten alle gaarde nok skog til bygningstømmer og ved, omend endnu kun faa noget tømmer tilsalgs. Man maa forøvrig overfor de særlig fra byerne fremkomne klager over skogenes uthugning og eksport erindre at de bunder i byens misundelse mot bygdernes frie salg mere end i noget nationaløkonomisk vidsyn og vel nærmest skyldes ønsket om at tvinge al handel ind under byernes mellemmandsstyre. Klagerne har derfor visselig tildels været overdrevne. Landdistrikternes syn paa tingen var neppe særlig vegtig repræsentert i »De norske Committeredes« erklæring i Kjøbenhavn 1662, hvor bl. a. Søndhordlens toldsted anbefales ophævet og al trælast saavelsom alle andre varer »ingen undtagen« kun utført over Bergen. (Canc. Indl. 30. 7. 1662.)
Det var neppe for intet at bonden, som det heter i kjøpstædernes andragende av 1661, var de fremmede (hollændere og skotter) saa geneiget at han før det dennem avhænder end den indlændiske (d. e. bykjøbmændene) derpaa den ringeste skillings fortjeneste forunder.
Det er dog ingen tvil om at der i tider baade før og efter 1660 har været hugget og eksporteret i overdreven grad, saavel i sin almindelighet som i de her foreliggende bygder. Naar undtas Tørvigebygden er eken nu praktisk talt utryddet i Hardangerfjordens bygder. – I 1610 løb fra Søndhordlandske fjorde ialt 119 skibe ut, derav halvdelen skotske. I 1621 var tallet 107, hvorav 64 skotske. I det hele har den direkte skotske trafik paa landdistrikterne særlig i Søndre Bergenhus amt til tider været av en saa levende og intim karakter at den skulde synes at fortjene en nærmere lokal undersøkelse og eventuel samlet fremstilling, og da ikke alene av samtrafikkens rent handelsmæssige sider, men tillike for at søke at gi et ind- blik i den neppe tilstrækkelig iagttagne og vurderede be-
