tydning av det intime samkvem mellem længe henliggende fremmede trælastopkjøpende og indfødte har hat for befolkningens privatliv kulturelt som materielt. I paafaldende mange tilfælde har efterslegten visst at berette om samgifte mellem skotter og norske, – ifølge forholdenes natur væsentlig skotske mænd med norske kvinder, men i enkelte tilfælde endog omvendt, og i en række tilfælde knytter ogsaa traditionen skotske eiendomskjøp og jorddyrkere til indenlandsk grund langs Hardangerfjorden helt fra Kinservik og Graven til fjordens munding. Racefællesskap og sproglig slegtskap har aabenbart lettet dette forhold. Retsforhandlinger vedrørende disse distrikter byder ikke sjelden materiale til belysning av emnet. Ved flere leiligheter støter man paa oplysninger der viser at de fremmedes ophold var langvarige. Dombøkerne omtaler kjøp av skibe under bygning. Ellers er det trælast i forskjellige former, oftest middelstor last og tøndestav, som er skotteskuternes last. Tørfisken spiller ikke hovedrollen paa dette marked. – Det indbyrdes forhold har gjennemgaaende været godt; det byder for landboernes vedkommende intet sidestykke til det misforhold som byerne, særlig Bergen, led under i og med den hanseatiske handel. Og grunden er ikke alene at søke deri, at den skotske handel i motsætning til den hanseatiske var en upolitisk affære. Den hviler ogsaa paa rent racemæssige eiendommeligheter av interesse og paa et kulturfællesskap med langt uttyndede, men aldrig helt brutte traade fra vor tidligere middelalder. (Se Alex. Bugges utdrag av engl. arkiver H. T. V. 11.)
Selv synes Børge Larsson i ældre aar, muligens paa grund av tap, at ha opgivet hele den her berørte side av sin virksomhet, men gjennem driftige sønner opvokset der paa flere steder ved fjorden en efterslegt som har været anførende paa sjøbrukets forskjellige omraader. Den ældste søn Samson døde spæd, men efter Lauritz paa Brattebø og Iver paa Svaasand levet en talrik, hovedsagelig cognatisk efterslegt i den driftige bygd. Av de øvrige sønner kom Helgie tidlig til sin faders frænde, en Samson paa Schielnes’s slegt i Varaldsø nabosogn, ved hvem han fik først et bruk av sidstnævnte gaard, siden ved indgifte i en derboende lensmands- og smaaadelsæt (efter eiendoms-
