forhold i nabosognene at dømme muligens Dahl?) endnu et bruk, kom til velmagt i Varaldsø og omegn; særlig bemerket ved driftighet i skog og sjøbruk[1]. Endnu en av Brattebøkongens sønner, Ole paa Aga i indre Hardanger, efterlot talrik efterslegt med navn Aga; nu sandsynligvis kun cognatisk. Med Agaslegterne var Børge Larssons æt forøvrig oftere indgiftet; saaledes ægtet sønnen Lars Børgessøn Inga Aga og sønnen Ole Børgessøn Marita Aga og siden Ingebjørg Aga, likesom ogsaa efterslegtene gjentagne gange blandedes ved ægteskap. Efter Børges datter Herborg, gift paa Mokkestad, findes cognatisk efterslegt, væsentlig i bondestand. I det hele nedstammer en særdeles talrik og ret fremtrædende efterslegt, gjennem sønnerne Helgie og Lauritz et faatal agnatisk, gjennem de øvrige børn cognatisk, fra Brattebøkongen.
Det ser næsten ut som om han før sin død har gjennemgaat en økonomisk krise, hvis karakter høist sandsynligvis hænger sammen med træeksportens overflyttelse paa andre hænder og tildels ogsaa andre distrikter fra den første del av det 18. aarhundrede. I ethvert fald findes en række eiendomme hvori han var eier eller medeier, at være avhændet omkr. 1700, væsentlig dog kun til slegtninge[2].
- ↑ Av en meddelelse fra stedets prest til den nye biskop Arentz, som ifølge en forøvrig urigtig tradition siges at ha været den første som overhodet visiterte i herredet, fremgaar at Helgies sønnesøn Helgie Samsonsøn med tvende frænder skjænkede Varaldsø kirke en alterduk og en stor prægtig lysekrone det nævnte aar (1764). Han er maaske den sidste med visshet kjendte agnat av Samsonslegten i Varaldsø sogn. Ifølge en nyere meddelelse, der skyldes sognepresten i hovedsognet, skal dog en meget faatallig mandlig efterslegt ha kunnet efterspores endog saa sent som 1840 i velstaaende stand som skog- og jordeiere samt sjøbruksdrivende, likesom den bekjendte Helgie Helgiesøn Skjelnæs, der i 1880-aarene for egen regning gjenopbygget Varaldsø kirke og skjænket den til sognet, skal ha tilhørt den samme slegt, formentlig dog cognatisk, Se »Vestlp.« for 1885, samt Haukenæs, Natur og folkeliv b. VIII, der fortæller at han ga ut 10,000 kroner til kirkebygget. Traditionen om Arentz’s visitas som den første biskop, – biskop Hvoslef nævnte den ved kirkeindvielsen i Jondal 1888 – er dog feil. Bornemann hadde visitert i Jondal iallefald 20 aar før Arentz.
- ↑ Av et hjemmelsdokument fra 1799 (Berg. St. Arch.) til en gaard i Ryfylke sees hans segl at ha vist et skjold med en rad kantstillede (pælstillede) ruter over hverandre med et X
