Personalhisterikere, som derav maatte ha interesse, vil formentlig kunne følge denne æts samtlige led fra Fartein Ænes’s søn Samson Farteinsen Borssen og Haldor Samsonssøn helt ned til vore dage, – et lokalt norsk bondearistokrati, av ret bemerkelsesværdig karakter og knyttet til en bestemt bedrift i halvfjerde aarhundrede.
Børge Larsson døde ifølge Agas optegnelser i 1713[1] og var den sidste av ætten som begravedes i kjelderen under Jondal kirke, som allerede var omtrent faldefærdig og bestemt til ombygning[2]. Om dødsaarsaken meddeler Aga[3], at han, den 73-aarige mand, la sig i sengen efter en nervefeberpatient for at vise at sygdommen ikke bet paa ham.
Sengene i den svære, ældgamle bjælkestue – som endnu i forrige aarhundrede paavistes i Jondal som Brattebøkongens (flyttet til en gaard ved sjøen og siden solgt til en engelskmand), syntes dog ikke ved sin længde at tyde Daa nogen særlig høi mand set i sammenligning med andre gamle sengesteder fra disse distrikter i Søndhordland og Hardanger. Hvad befolkningen i sin almindelighet angaar, synes Vibes anførsler om legemshøiden at holde stik.
- ↑ Som en merkelighet fortælles (Agas optegnelser) om ham at han »bar sverd«. Han har dog sikkert ikke indtat nogen militær stilling. I denne forbindelse kan nævnes at han ved siden av »Brattebøkongen« stundom ogsaa benævnes »Bjønnen«, hvad der har sigtet til styrke og legemlige færdigheter, men særlig til en begivenhet hvorunder han i Tørvigens skogtrakter hadde et møte med en bjørn, som blev nedlagt av Børge Larsson med en »stutt kaarde«, – et underlig jagtvaaben henimot slutten av det 17. aarhundrede. Herom var der en vise.
- ↑ Den nedtokes istedet helt nogen aar senere, 1725, da de fleste kister under gulvet fik et lag av sand over sig. Metallet paa de senest nedsatte kister var da endnu ganske blankt. Det fortælles at nogen av likene under hovedskibet var indsat med barkelut for at bevares (!). Der var dengang et ret stort antal kister med kostbarere utstyr; kun nogen enkelte, av Thorsnæsættens sidste generation, blev staaende urørt endnu en tid, men indklædtes med bord. I det 19. aarh. fjernedes eller nedgroves ogsaa disse.
- ↑ Trykte meddelelser.
eller et kors over og paa siderne to horn eller ormer; at han ogsaa har hat et andet segl sees av tvende retsprov i Riksarch., der viser nysnævnte sigil, kun med den forskjel at hornene i feltet mangler. Begge segl har hans initialer B.L.S. Den ene søn Lauritz benyttet et skjold med bølgede kanter samt L.B. i monogram og derover et kors eller X.
