Sovekammeret er ellers et forunderligt Værelse, fuldt af alle mulige Ting. I den ene Krog staar en liden Seng med grønt Omhæng, men dens Høide er betydelig, da Omhænget rækker næsten lige op til Loftet; i den anden en meget stor Globus; ved Vinduet et langt Skrivebord, fuldt av alle Slags Bøger og Papirer; hist og her flere andre Borde og Stole, ligeledes fyldte med Papirer og Karter. Et stort, kraftigt og kompliceret Barometer hænger i Vinduet. Paa et halvt Dusin Stole hang og laa der alle Slags Klæder; kort sagt, der var ikke en eneste Plet i Værelset uden den var benyttet til et eller andet, der røbede Beboerens Liv og Virksomhed. Jeg har altid sværmet for et Arbeidsværelse der saaledes vrimlede af alskens Sager pêle-mêle om hinanden. Her herskede netop den Uorden, som viser at alle disse Ting idelig ere i Brug og derfor ikke kunne være systematisk opsatte. En Konges Cabinet har altid noget Interessant ved sig, selv uden Hensyn til dets Tækkelighed i og for sig selv; thi alle de Tanker, som her fødes, næres og realiseres, begrunde Millioners Ve og Vel.
27. Juli 1840:
»Jeg kunde ikke følge Præsten Andreas Faye paa Musæet, fordi Holst[1] og jeg confererede om hvad der fra vor Side var at gjøre i Anledningen af Morgenbladets
- ↑ Stastraad Poul Chr. Holst var medlem av statsraadsavdelingen i Stockholm fra sept. 1839 og fungerte leilighetsvis under Løvenskiolds forfald som statsminister. Tre store artikler i Morgenbladet (21–23⁄7 1840) klager over, at den norske orlogsbrig Lolland i England var blit behandlet som svensk, og over at den svenske gesandt i London paa kaptein Bendz’s protest hadde svart, »at England ikke erkjendte nogen norsk Marine eller noget norskt Flag, og at det Høieste han kunde bevilge var, at de norske Fartøier maatte benævnes svensk-norske«.
