tilhørere. En lørdag eftermiddag kom han saaledes ind i et vertshus i byen, var drukken, slog i bordet og forkyndte at han var kommet fra kongen og grev Moltke med brever om ekstraskatten til stiftamtmanden og at han »i Dag havde klinet en Lectie i Geheimeraaden, som skulde betale mere end nogen anden Mand i Landet«[1]. Selv skulde han »blive paa Slottet«, naar kronprinsen kom til Bergen; saa maatte jo alle skjønne hvad kar han var.
Men herligheten varte ikke længe. I Bergen blev Gregers Andersen uten skaansel ribbet for den nimbus han hadde snytt sig til ved at optræ som kongelig sendebud. Stiftamtmanden varslet politiet, som gjorde kort process med manden, satte ham i varetægtsarrest og holdt forhør over ham. Det første blev tat den 3. juni og det andet den 20. august efter kommissionens foranstaltning. Det var nu tungen slog klik paa den veltalende mand, »det vi i Begyndelsen troede at være en Forstillelse, men hosfølgende Feltchirurg Henermans Attest af 2den Aug. sidstl. udviser, at det kan være en Følge af den Epilepsie, som han er beheftet med, der alligevel ei kan determineres«[2].
I arresthuset fik Gregers Andersen tid til at tænke over sine meriter. Han har nu neppe fundet det bare opbyggelig at mindes dem. At fængselsopholdet har gjort ham mindre høi i hatten, viser et brev som han leverte politimesteren, dateret 2den august 1765 >af saadant Indhold: Han beder om Forladelse, han har ikke gjort det med Forsæt, men hans store Nød, at han formaaede Bønderne at skydse sig, saa har han ikke andet gjort, og er han uskyldig for videre i Skatten; han overlader det derfor til Guds og Konges Naade.
Gris Andersen Bjørchelie.
At forestaaende er af Gris Andersen ordlydende skrevet med Kridt paa et Brædt, testerer
| Johnes Olsen. | Mons Hansen. |
NB. Disse begge ere Arrestanter i Byens Arresthuus, hvorudi er en Borgerstue, som Arrestanterne kan opholde sig i om Dagen, og maa Gregers Andersen der have skrevet foranmeldte«[3].
